Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Hummel-boss blandt medlemmerne i nyt designskole-panel

Med erfarne og professionelle virksomheder som Kontrapunkt, Lego og Hummel har Kunstakademiets Designskole i København sikret et aftagerpanel, der på bedste vis kan styrke skolen.
Med erfarne og professionelle virksomheder som Kontrapunkt, Lego og Hummel har Kunstakademiets Designskole i København sikret et aftagerpanel, der på bedste vis kan styrke skolen.

Med erfarne og professionelle virksomheder som Kontrapunkt, Lego og Hummel har Kunstakademiets Designskole i København sikret et aftagerpanel, der på bedste vis kan styrke, erhvervsrette og fremtidssikre uddannelserne på skolen.

Aftagerpanelets opgave er fremadrettet at understøtte skolens udvikling og sikre åbenhed mod erhvervslivet, og det første møde blev afholdt i november.

Aftagerpanelet er sammensat af ledere fra erhvervslivet og kulturerhvervets førende virksomheder, og medlemslisten ser ud som følger:
 
 
• Christian Stadil – Hummel 
• Malene Sihm Vejlsgaard (formand) – Boblr   
• Bo Linnemann – Kontrapunkt
• Ditte Hammerstrøm – Ditte Hammerstrøm Studio 
• Erik Legernes – Lego 
• Jannik Schack Linnemann – Dansk Erhverv
 
I en pressemeddelelse fra skolen forklares det, at der arbejdes hårdt på at skabe nye veje fra studie til job, og fra forskning til erhvervsliv.
 
"Udviklingen af et velfungerende aftagerpanel, erhvervssamarbejder og ny karrierevejledning ligger i naturlig forlængelse af skolens fokus på at skabe en enkel og velfungerende kobling mellem netop skolens studerende og joblivet," lyder det i meddelelsen, der fortsætter:
 
"Ved at skabe dialog mellem uddannelserne og det omgivende samfund, rådgive rektor og give tilbagemeldinger på de studerendes færdigheder og kompetencer, se på uddannelsernes indhold og bidrage med nye uddannelsestiltag er aftagerpanelet med til i endnu højere grad at målrette de studerendes faglige kvalifikationer, så de matcher behovet på arbejdsmarkedet og lever op til kravet om den nyeste viden."