Praktik_FashionForum.dk søger praktikant
Drømmer du om at skrive om mode – men ikke kun om kjolelængder og sæsonens farver?Drømmer du om at skrive om mode – men ikke kun om kjolelængder og sæsonens farver?
Som skrivende fuldtidspraktikant på FashionForum.dk får du mulighed for at prøve kræfter med både hurtige nyheder, dybdegående portrætter, interviews med markante personer i den danske modebranche og en række andre formater. Du skriver mere om business og branchen end om livsstil og læbestift.
Du modtager løbende coaching, der kan udvikle dine færdigheder, og får frihed efter kvalifikationer. Da vi er en lille redaktion, er vi meget lydhøre over for dine ideer – så du skal ikke være bange for at sige dem højt. Du får også ansvaret for sitets populære jobbørs.
Vi tilbyder:
Løbende evalueringssamtaler og feedback
Mulighed for at prøve en lang række formater
Mulighed for at få indflydelse på din egen hverdag
Tid til at gå i dybden med den gode historie
Mulighed for at opbygge et stærkt netværk
En travl hverdag med søde kolleger fra blandt andet Danish Fashion Institute og Copenhagen Fashion Week.
Gratis frokostordning
En redaktion der vægter, at man kan have det sjovt
Vi forventer:
Du er selvstændig, pligtopfyldende og skriver korrekt, fejlfrit dansk
Du er ikke bange for at gribe røret og ringe en hurtig kilde hjem
Du har et grundlæggende kendskab til modebranchen – især den danske
Du er indstillet på at tage ekstra fat i travle perioder
Du læser på en videregående uddannelse
Du deltager i det daglige praktiske arbejde på kontoret
Det er et plus – men ikke et krav – hvis du har erfaring med at skrive artikler og behersker Photoshop
Ansættelsesperiode: ca. den 13. februar 2012 – 15. august 2012
Ansøgning: Send ansøgning, cv og gerne et par artikeleksempler til naja@fashionforum.dk og moussa@fashionforum.dk senest mandag den 9. januar 2012.
Praktikken er ulønnet og er som udgangspunkt fuld tid (37 timer/ugtl.), men supplerer du et semesters praktik med et enkelt uni-fag, finder vi ud af det – lige som vi er fleksible i eksamens-/ferieperioder!
Ansættelsessamtaler afholdes medio januar.