Danske brands strømmer til Paris
For nyligt modtog redaktionen en meget interessant mail. Mailen kom fra Frankrig og fra en agent for de franske modemesser i Paris. Læs mere her.For nyligt modtog redaktionen en meget interessant mail. Mailen kom fra Frankrig og var sendt til FashionForum.dk fra Line Wiinholt, som er dansker og agent for de franske modemesser i Paris.
Hun kunne oplyse, at flere danske brands end nogensinde før i 2011 har vist interesse for at udstille på Who’s Next Prêt-a-Porter og en række af de andre parisiske messer.
Og på et tidspunkt, hvor der stadig meldes om status quo eller bittesmå skridt i positiv retning for flertallet af de danske messer, er det da en historie, der er værd at forfølge. Så FashionForum.dk tog kontakt til agenten.
Hvorfor tror du, de parisiske messer har trukket mere i år end tidligere?
”Det er der flere grunde til. En del danske mærker har opgivet de tyske messer. Lukningen af CPD (stor indkøbsmesse i Düsseldorf, red.) bevirker, at flere danske brands vælger Paris,” forklarer hun og fortsætter:
”For mange af mærkerne er Who’s Next / Prêt à Porter Paris blevet årets vigtigste messe. Det er her, det sker. De danske mærker sælger rigtig godt i Paris, både til franske og internationale kunder.”
Hvordan ser tilslutningen ud for foråret 2012?
”Det ser godt ud. Dog af nogle af messens områder så eftertragtede, at de i Paris er nødt til at afvise mange hver sæson for at bibeholde det høje niveau. Det drejer sig om området Fame, hvor også for eksempel Day Birger et Mikkelsen og Rützou udstiller.”
”I dette område kommer der meget få nye udstillere gennem nåleøjet hver sæson, og antallet er bevidst begrænset til 200 udstillere. Kun ca. 10 nye kommer med hver sæson. Eksempelvis har danske Rabens Saloner og Bruuns Bazaar været heldige at komme med til januar.”
Hvad betyder det for danske brands at have en stadeplads i Paris – hvad er effekten?
”Mange af de danske brands udstiller hver sæson. At en virksomhed udstiller på en messe gang på gang betyder, at det er en stor succes. Da det er meget dyrere at deltage på de franske messer end på de danske, skal pengene tjenes hjem igen – og det bliver de. Tilbagemeldingerne har været rigtige gode.”
Næste modemesser i Paris:
WHO’S NEXT PRÊT-À-PORTER, Paris Porte de Versailles – 21.-24. januar 2012
PREMIERE CLASSE, Jardin des Tuileries, Paris – 2.-5. marts 2012
PARIS SUR MODE ATELIER , Jardin des Tuileries, Paris – 2.-5. marts 2012
THE BOX, Pavillon Cambon, Paris – 2.-5. marts 2012
ATMOSPHERE, Jardin des Tuileries, Paris – 2.-5. marts 2012