Julie Brandt starter eget brand
Julie Brandt har valgt at gå egne veje og lancerer nyt brand og en fuld damekollektion til modeugerne i januar/februar.Med en livslang erfaring i modebranchen med sig i bagagen, stilsikkerhed og god kommerciel erfaring er Julie Brandt, datter af Margit & Erik Brandt, nu klar med sit eget brand – og en fuld kollektion.
Arbejdet med brand og kollektion er blevet til efter, at Julie Brandt forlod firmaet Margit Brandt som kreativ direktør i juni i år.
Og det er gået stærkt for brandet Julie Brandt: Allerede på nuværende tidspunkt – og ganske exceptionelt uden at have de obligatoriske fire kollektioner bag sig – er brandet blevet optaget som udstiller på Premium Berlin i januar og kan herhjemme opleves på Gallery til februar.
På PR-siden er Julie Brandt gået i samarbejde med 9PR, hvor kollektionen er til udlån fra 1. april 2012.
Læs mere om brandet og kollektionen i interviewet med Julie Brandt på FashionForum.dk i næste uge.