Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Tvangsauktioner og konkurser bekymrer økonomer

Antallet at tvangsauktioner og konkurser steg igen i november
Antallet at tvangsauktioner og konkurser steg igen i november

Antallet at tvangsauktioner og konkurser steg igen i november. Det skriver Business.dk

Det er en bekymrende udvikling, og den ser ikke ud til at vende foreløbigt. Ledighed og recession er hårde ved de danske familier, der kan forberede sig på fortsat smalhals.

Antallet af tvangsauktioner steg i november til 467 fra 425 i oktober mens antallet af konkurser steg til 507 fra 455 i oktober.

Baggrunden for det stigende antal tvangsauktioner skal, ifølge økonom i Danske Bank Jens Nærvig Pedersen, findes i den eskalerende gældskrise, der har udløst negativ vækst i Danmark i tredje kvartal. Samtidig er ledigheden stigende.

”Det rammer naturligvis den enkelte families privatøkonomi og evnen til at betale regningerne. Over det næste år regner vi med en ledighedsstigning i omegnen 15-20.000 personer, hvorfor det godt kan forventes at niveauet for tvangsauktioner ikke vil falde. På den positive side, så bidrager de rekordlave renter til at holde hånden over familiernes økonomi. Det vil helt sikkert mindske risikoen for voldsomme stigninger i antallet af huse der er nødt til at blive solgt på tvangsauktion,” skriver Jens Nærvig Pedersen.

Hos BRFkredit er cheføkonom Ulrikke Ekelund mindre optimistisk. Ikke mindst fordi omsætningen på boligmarked er svag og det dermed er svært at komme af med en for dyr bolig.

Hun venter, at en økonomisk bedring først vil komme "langt inde i 2012", og deraf følger, at antallet af tvangsauktioner vil stige. Cheføkonomen vurderer, at tallet kan ende omkring 500-600 om måneden.

”Der er nemlig intet der tyder på, at dansk økonomi aktuelt kan komme i gang igen trods diverse snuptagsløsninger. Europæisk økonomi står overfor et langt sejt træk, hvilket har en stærk afsmittende effekt på dansk økonomi,” skriver Ulrikke Ekelund.

Kilde: Business.dk