Pop-up-butikker er ved at være old news, men i dag åbner verdens allerførste pop-up-shoppingcenter. FashionForum.dk har tidligere beskrevet projektet Boxpark, der fredag slår dørene op i det trendy London-område Shoreditch.

60 livsstils- og modebrands er nemlig rykket ind i containerparken, som Roger Wade, der også står bag brandet Boxfresh, har taget initiativ til, og det kan forhåbentligt bringe endnu flere indkøbslystne forbi East End.

Både Nike, Levi’s, Puma og Vans har underskrevet lejekontrakter i Boxpark, der følger en striks strategi om ikke at lade highstreet-mærker slippe gennem nåleøjet.

Rob Fay, der er chef for retail i London under ejendomsgruppen Colliers International mener, at Boxpark bringer et ”forfriskende twist til Londons retail-udbud”:

”Efter at have talt med nogle af retailerne ved jeg, at der er høje forventninger til åbningen, og det helt store skyts er kørt i stilling til lanceringsfesterne. Ikke blot får brandsene glæde af eksponeringen, men boxparkens design og placering betyder også, at stedet appellerer til nogle forbrugere, der måske ikke har lyst til at shoppe i West End,” siger han og slutter:

”Boxpark tilføjer endnu et boost til East Ends retailmuligheder, og der er nu en tilstrækkelig kritisk masse af gode retailere i Shoreditch til, at man kan kalde området en selvstændig retaildestination.”

 

Kilde: FashionUnited.co.uk