Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

FashionForum.dks fremtid

FashionForum.dks finansiering ophører ved årsskiftet. Du kan være med til at sikre sitets overlevelse.
FashionForum.dks finansiering ophører ved årsskiftet. Du kan være med til at sikre sitets overlevelse.

FashionForum.dk har på blot to år etableret sig som modebranchens foretrukne medie. Med mere end 4500 daglige besøgende fra især ledelsesniveauet i modebranchen, er visionen lykkedes om at skabe ét samlingssted for videndeling i branchen.

FashionForum.dk er skabt som et initiativ under projektet Modezonen, der gennem en lang række aktiviteter i de seneste tre år har arbejdet for at udvikle den danske modebranche.

Finansieringen ophører
Modezonen blev drevet af Danish Fashion Institute med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og Region Hovedstaden, men Modezonens bevilling udløber ved udgangen af året, og det samme gør finansieringen til FashionForum.dk.

Opbakningen og interessen fra branchen – fra jer læsere – for at bevare FashionForum.dk har været overvældende. Derfor arbejdes der lige nu målrettet på at finde veje og midler til at kunne bevare sitet. Målet er at forankre FashionForum.dk i et samarbejde mellem organisationer og væsentlige aktører i branchen, men det er helt nødvendigt, at også de mange trofaste brugere fra modevirksomhederne vil bidrage til den fremtidige eksistens.

Vi har brug for din opbakning
FashionForum.dks jobbank er det første oplagte sted til at hente en del af økonomien hjem til den fortsatte drift af FashionForum.dk.

Det betyder at I, modevirksomhederne, pr. den 1. januar 2012 skal betale for at få jobopslag eksponeret for den kernemålgruppe, der er at finde på FashionForum.dk. På FashionForum.dk bliver jobbene nemlig set af alle de helt rigtige kandidater – og af mange af dem. Vi kan fortælle, at vi lige nu formidler 60-80 jobs om måneden og har en meget høj succesrate på de rette kandidater.

Men da vi mener, at det er essentielt, at både små og store spillere fortsat har mulighed for at benytte platformen, kommer jobopslag til at koste langt under halvdelen af, hvad konkurrenterne tager: Kun 1500 kr. for at have opslaget liggende en måned. Praktikopslag er selvfølgelig billigere – de kommer til at koste 500 kr.

Vi er snart klar med en opdatering af jobsiden, der gør det nemmere at søge i stillingerne efter fagligt og geografisk område, og der vil blive mulighed for nem betaling direkte på nettet.

Klippekort til jobbørsen ­
Vi håber, din virksomhed vil vise sin støtte til FashionForum.dk ved at benytte sig af vores juletilbud allerede i dag.

Virksomheder, som køber klippekort på jobopslag inden den 16. december får følgende rabat:

5 jobopslag til 3’s pris: 4.500 DKK (Værdi 7.500 DKK)

12 jobopslag til 7’s pris: 10.500 DKK (værdi 18.000 DKK)

Vær med til at sikre FashionForum.dk fremtidige eksistens – book dine 2012 jobopslag allerede nu. Betalingen falder først i januar 2012 og klippekortet gælder i et år.

Kontakt: job@fashionforum.dk eller redaktionen på tlf. +45 33 18 65 68