Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Dansk onlinebutik satser ambitiøst på USA

Skandinaviens største onlinemodebutik, danske Miinto.dk, satser nu på USA efter stor succes med norske og svenske søstersites. I midten af december lancerer danskerne nemlig Meinto.com direkte fra Miami.
Skandinaviens største onlinemodebutik, danske Miinto.dk, satser nu på USA efter stor succes med norske og svenske søstersites. I midten af december lancerer danskerne nemlig Meinto.com direkte fra Miami.

 

Skandinaviens største onlinemodebutik, danske Miinto.dk, satser nu på USA efter stor succes med norske og svenske søstersites. I midten af december lancerer danskerne nemlig Meinto.com direkte fra Miami.
 
Kort fortalt har drengene bag Miinto.dk skabt et smart koncept, der minder om Just-Eat.dk – bare med tøj. De formidler altså online-modesalget uden selv at skulle kæmpe med lagerkapacitet og engrosindkøb:

Givtig for de små butikker
På Miinto.dk og nu også Meinto.com browser du beklædning som i alle andre e-butikker, men faktisk browser du tøj fra en lang række små detailhandlende, og når du lægger en ordre via Miinto.dk, er det siden op til de enkelte butikker at bekræfte købet, pakke varen fra eget lager og skippe den af sted. 
 
Og det er en løsning, der især kan være givtig for små detailbutikker, der ikke har råd til  at investere svimlende summer i egen onlinetilstedeværelse – og desuden let kan drukne i markedet, der flyder over med små webshops.

Svært at slå igennem
Koncernens adm. direktør Morten Larsen er ovenud tilfreds med den interesse, de amerikanske butikker har vist i Meinto.com: 
 
”Onlinemarkedet er stort i USA, og det er svært at slå igennem, hvis du er en lille detailbutik, og det er tydeligt at mærke, at de har manglet en løsning som vores. Derfor ser det også rigtig fornuftigt ud med antallet af butikker, som har skrevet sig op”.

First we take Florida…
Meinto.com påbegyndes fra Florida og udrulles så på sigt i en lang række stater på tværs af Guds Eget Land, siger Thomas Kromann, der er markedsføringschef i Miinto.dk og som videre forklarer, at Meinto.com i første omgang primært henvender sig til amerikanske detailhandlende. 
 
Men på sigt kan det sagtens tænkes, at der føjes danskere til geledderne:
 
”På Meinto.com sælges primært de brands, som er repræsenteret i de amerikanske detailbutikker. Det kan dog sagtens være, at der på sigt kan findes danske brands på Meinto.com.

Mod på opgaven
FashionForum.dk spørger marketingchefen, hvorfor Miinto.dk satser på USA – et land, der af mange modehandlende beskrives som lidt af en mundfuld, men Thomas Kromann og slænget har mod på opgaven:
 
”USA er et kæmpe marked, hvor tendenserne – ligesom i Skandinavien – ser lovende ud i forhold til onlinehandel. Der er derfor mange penge at tjene. Det er dog rigtig at USA har et af de mest ‘competitive landscapes’ i verden inden for onlinehandel, så vi står overfor en stor opgave,” siger han til FashionForum.dk. Beslutningen om at starte forretning i Amerika har været undervejs i et års tid, tilføjer han.

Perfekt grobund
Ifølge adm. direktør Morten Larsen for koncernen er Florida det helt rigtige sted at starte et koncept som dette:
 
”I Florida og især i Miami er der en shopping-kultur, som er meget lig den kultur, vi kender i Europa med mange mindre uafhængige butikker. Præcis dette er en perfekt grobund for vores koncept, og derfor er vores ambitioner heller ikke beskedne,” siger han optimistisk.
 
Amerikanerne og resten af verden kan – uanset geografisk placering – således handle direkte i butikkerne på de berømte strøg, Ocean Drive og Lincoln Street, fra december 2011. Det vil ligeledes være muligt for kunderne at tage et kig indenfor i de mange amerikanske modebutikker og dermed få en reel fornemmelse den butik, der handles i.  

Flere søstersites på vej i Europa
Det bliver danske Christian Skoglund, der kommer til at stå i spidsen for Meinto.com som amerikansk landechef:
 
”Christian er lokal i Miami og har mange års erfaring inden for online business. Der sidder 12 mand på Miami-kontoret. Alle er lokalt ansatte. Ledende skikkelser inden for de forskellige afdelinger vil fra tid til anden rejse til USA med henblik på at assistere og videndele i forhold til cases, som har virket i DK,” forklarer Thomas Kromann.
 
Miinto har endvidere planer om at åbne søstersites i Holland, Storbritannien og Irland i løbet af nær fremtid.