Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Smartguy.dk nærmer sig den kvarte milliard

Smartguy.dk, der dagligt sender 3000 pakker afsted, har store ambitioner for Europa.
Smartguy.dk, der dagligt sender 3000 pakker afsted, har store ambitioner for Europa.

Den nebaserede tøjbutik Smartguy.dk nærmer sig en kvart milliard kroner i omsætning. Det skriver Børsen.

Selskabet er nu for alvor på vej mod det europæiske marked, hvor Smartguy.dk har ambitioner om at blive blandt de største af sin slags.

"Det er nødvendigt for at kunne indkøbe de mængder, der skal til for at overleve," siger Nicolai Kærgaard, der er direktør for selskabet, til Børsen.

Smartguy.dk landede i fjor på et overskud før skat på 27 millioner kroner og sender dagligt omkring 3.000 pakker afsted fra sit lager i sjællandske Jyderup, til Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Rusland.

"Kunderne vil dække et konkret behov i stedet for at gå og hygge sig i butikkerne, og derfor er internettet rigtigt godt i krisetider," siger Nicolai Kjærgaard til Børsen.

Han siger til avisen, at det er ‘helt utroligt’ med de tilbud, som Smartguy.dk for tiden får fra tøjproducenterne.

"Leverandørerne har varer, der skal sælges i en fart, og selv om de har skåret ned, har de stadig for meget på lager," siger han.

Kilde: Børsen.