Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Coach fordobler antallet af butikker i Kina

USA’s største producent af luksustasker Coach planlægger at hæve antallet af sine butikker med 40 pct. i Kina næste år. Det er en fordobling sammenlignet med 2010.
USA’s største producent af luksustasker Coach planlægger at hæve antallet af sine butikker med 40 pct. i Kina næste år. Det er en fordobling sammenlignet med 2010.

USA’s største producent af luksustasker Coach planlægger at hæve antallet af sine butikker med 40 pct. i Kina næste år. Det skriver epn.dk.
 
Coach producerer og sælger også en lang række smykker i form af halskæder, armbånd, ringe og øreringe, hvilket gør selskabet interessant for investorer i Pandora.
 
"Kina er vores største geografiske mulighed. Det er verdens mest befolkede land og vil overhale Japan, som det næststørste luksusmarked om nogle år," siger administrerende direktør for Coach Lew Frankfort til Bloomberg News.
 
Coach forventer at åbne 30 nye butikker i Kina næste år mod de 20 butikker, som blev åbnet år. Såfremt dette sker, vil antallet af butikker på 105 være en fordobling i forhold til ved indgangen af 2010.
 
Lew Frankfort satser på, at Coachs omsætning fra Kina vil udgøre 20 pct. af selskabets omsætning om tre til fem år mod kun 10 pct. i øjeblikket.
 
Pandora solgte i 2010 for 107 mio. kr. i Asien ekskl. Australien svarende til 1,6 pct. af omsætningen, og det kinesiske marked er et meget nyt marked for Pandora.
 
Pandora oplyste i sit regnskab for tredje kvartal, at man i Kina udelukkende vil åbne brandede butikker – primært Konceptbutikker og Shop-in-Shops. Pandora har nu fem konceptbutikker og fem Shop-in-Shops i Kina.
 
Ved udgangen af 2011 forventer smykkeselskabet at have mere end 15 centralt placerede brandede butikker i Kina. Selskabet har tidligere bebudet åbning af fem til 30 butikker i 62 byer i løbet af tre til fire år, svarende til mellem 310 og 1860 kinesiske Pandora-butikker.
 
Coach fortalte i forlængelse af ekspansionsplanerne, at selskabet vil gå på børsen i Hong Kong. Coach vil ikke rejse penge ved børsnoteringen, men vil i stedet udstede ’depositary receipts’, også kendte som ADR’er i USA.
 
ADR’er gør det nemmere at handle Coachs aktier på børsen i New York fra Kina. Formålet er primært at vække kinesiske kunder og investorers opmærksomhed omkring Coach.
 
Kilde: epn.dk