Venus de Milo: Ny ejer søges
Venus de Milo er på udkig efter nye ejere. En forsinket bomuldslevering i kombination med en verserende kopisag har sat brandet skak - ejeren er på udkig efter et kærligt hjem til mærket.Venus de Milo er på udkig efter nye ejere. En forsinket bomuldslevering i kombination med en verserende kopisag har sat brandet skak – og ejeren er nu på udkig efter et nyt kærligt hjem til det godt fem år gamle danske modemærke.
Venus de Milo har ellers nydt fin succes, siden adm. direktør Rikke Mia Nygaard startede mærket i august 2006. Med over 400 butikskunder i den dyre ende af middelsegmentet har fokus været på Norden samt Tyskland og Holland.
Stigende omsætning
Omsætningen har været markant stigende frem til slutningen af 2010, hvor M’Agenzia, virksomheden bag Venus de Milo, efter sit tredje leveår omsatte for 8 mio. kr.
Men nu er Rikke Mia Nygaard på udkig efter nye ejere, der vil føre Venus de Milo videre. Virksomhedens aktiver er under afvikling med det formål, at brandet kan overdrages, uden at det er nødvendigt at to virksomheder.
"Jeg ønsker at se Venus de Milo videreført i nye hænder med et stærkt forretningsmæssigt bagland. En stærk spiller i modebranchen ville kunne forvandle brandet til en endnu bedre forretning med de rigtige initiativer," siger ejeren Rikke Mia Nygaard.
Kopisag slider på brandet
Til grund for afviklingen ligger en kopisag, der har slidt på brandet det seneste år. Det fremgår af en pressemeddelelse fra virksomheden:
"I 2011 opdagede virksomheden, at helt identiske designs blev solgt på hjemmemarkedet. Det har naturligvis skadet forretningen, idet Venus de Milo så en række af sine designs som klassikere. Det seneste år er Venus de Milos mest kendte designs blevet kopieret og solgt parallelt," lyder det.
Designet er vigtigt
Allerede i maj blev chefdesigner Lisbeth Nordahl fritstillet i forbindelse med afviklingen – hun arbejder nu freelance som designer – alligevel er det designprofilen, Rikke Mia Nygaard fremhæver som en af brandets hovedaktiver:
"Venus de Milo har opnået en relativ høj kendskabsgrad i markedet på grund af genkendeligt design. Det er både mærkets styrke samt udfordring, hvorfor den rigtige fortælling er altafgørende. Kunderne vil forvente en ny og forbedret designprofil, kvalitet og struktur,” slutter ejeren i en pressemeddelelse.
FashionForum.dk har uden held forsøgt at fange Rikke Mia Nygaard til en uddybende kommentar – men prøver selvfølgelig videre.
Foto: Venus de Milo SS11