Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

København er verdens 18. bedste shoppingby

Danmarks hovedstad er Europas 18. bedste shoppingby, viser ny undersøgelse - høje priser er med til at trække ned. Det skriver Business.dk.
Danmarks hovedstad er Europas 18. bedste shoppingby, viser ny undersøgelse - høje priser er med til at trække ned. Det skriver Business.dk.

Danmarks hovedstad er Europas 18. bedste shoppingby, viser ny undersøgelse – høje priser er med til at trække ned. Det skriver Business.dk.
 
København er med på listen over de 33 byer i Europa, der er bedst og mest underholdende at være turist i.
 
Et bredt udsnit af Europas større byer er således netop blevet vurderet og sammenlignet på kvaliteten og udbuddet af butikker, prisniveauet, praktiske forhold, hoteller samt transport, kultur og klima. Her kommer København ind på en 18. plads foran eksempelvis Stockholm og Hamburg.
 
Det fremgår af det særlige »Globe Shopper City Index – Europe«, som udarbejdes af det højt respekterede analysefirma »Economist Intelligence Unit (EIU)« – og som er sponsoreret af Global Blue, der er ekspert i internationale rejsendes købsadfærd globalt.
 
I kategorien hoteller og transport klarer København sig flot på grund af den høje kvalitet af offentlig transport. Det placerer byen på førstepladsen sammen med tre andre i kategorien. Derimod ligger København lavt i kategorien prisniveau, hvor høje priser på restaurationer og cafeer trækker ned.
 
"Indekset er med til at give et bedre beslutningsgrundlag for, hvor butikker og kæder placerer sig," siger direktør Per Setterberg fra Global Blue.
 
Analysen af Europas førende shoppingbyer viser, at den rigtige balance mellem praktiske forhold, tilgængelighed og pris er helt afgørende for at tiltrække de internationale rejsendes indkøb. De bedste shoppingbyer er i rækkefølge London, Madrid, Barcelona, Paris, Rom, Berlin, Lissabon og Amsterdam.
 
Kilde: Business.dk