Uenighed om dyrevelfærden hos mink

Hvordan opgør man, om der er dyrevelfærdsproblemer i en branche? Kigger man på antallet af dyr, der er problemer med, eller kigger man på antallet af besætninger, der er problemer med? Spørgsmålet er særdeles relevant, når man dykker ned i tallene bag Fødevarestyrelsens særlige 2011-kontrol af forholdene på de minkfarme, der havde problemer i årene 2008-2010. 
 Det skriver Foodculture.dk.

”Vi har søgt om aktindsigt i styrelsens kontrolarbejde, og de oplysninger, vi har fået, viser, at der foreløbig er givet indskærpelser til 11 pct., påbud til 14 pct., administrative bøder til 7 pct. og politianmeldelse til 21 pct. I alt er det altså 53 pct. af besætningerne, der har fået bemærkninger”, siger Tage Pedersen, Formand for Dansk Pelsdyravlerforening.
Han mener dog, at det er en misvisende måde at gøre tingene op på.

”Kontrollen har udtaget et sted mellem 50.000 og 100.000 dyr, og efter de oplysninger, vi har til vores rådighed, er der problemer med ca. 130 dyr ud af måske 70.000. Så er det ganske enkelt misvisende at sætte overskriften ud fra, at der er problemer hos 53 pct. af disse særligt udvalgte besætninger, for i befolkningen opfattelse bliver der lavet en kobling, så det pludselig er 53 pct. af dyrene, der har haft det skidt, og det er jo ikke tilfældet. Tværtimod. Vi har vel den laveste skadesfrekvens i noget dyrehold”, siger Tage Pedersen.

Han erkender dog, at det er for mange, når der findes fejl og mangler hos 53 pct. Også selv om det er blandt problembørnene fra årene før. 


”Vi har kørt og kører stadig en meget målrettet kampagne for at få vores avlere til at rette op på de problemer, der måtte være. Men vi nægter at bukke og neje og erkende problemer, der ikke findes. For de danske mink har verdens bedste dyrevelfærd, og det er en af grundene til, at vi kan lave så flotte skind, at de er de mest eftertragtede i verden. Den bedste måde, jeg kan bevise det på, er ved at invitere enhver skeptiker med ud og se en besætning. Det plejer at overbevise alle besøgende – ja, en del gæster er nærmest chokerede over, hvordan myten om dårlig dyrevelfærd er opstået”, siger Tage Pedersen. 


Det gælder dog ikke manden i Fødevarestyrelsen, der har ansvaret for veterinærrejseholdets kontrol af problembørnene. Han er dyrlæge og hedder Stig Jessen, og han mener, at det er en udmærket måde, når man gør det op på antal af besætninger, der ikke overholder loven.

”Vi kontrollerer efter dyreværnsloven, og den opererer med nultolerance . Det dyr, det går ud over, er jo ligeglad med, at der står en masse andre ved siden af, der ikke har nogen problemer. Det er ikke det, det handler om. Det handler om, at der er en hel del, der stadig ikke overholder loven,” siger dyrlæge Stig Jessen fra Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold. 


Tage Pedersen mener dog, det i højere grad handler om dyrenes tarv. 


”Dyreværnsloven handler netop om hvert enkelt dyr. Derfor skal vi jo egentlig betragte rejseholdets tilsynsrunde som 70.000 enkeltstående tilsyn, hvor der så i 130 af disse har været problemer. Dette begrænsede antal er oven i købet fundet på særligt udvalgte risikofarme, ikke i en almindelig stikprøvekontrol. Og ja, 130 dyr er 130 for mange, men det er det bedste blandt dyrehold, og et klokkerent nul vil man aldrig kunne nå i noget dyrehold”, tilføjer Tage Pedersen.

Billede: Kopenhagen Fur.
Kilde: Foodculture.