Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Sådan vinder du Googles kærlighed

Google sidder tungt på markedet for onlinesøgninger. Er du ikke til at finde her, er du med andre ord ikke til at finde.
Google sidder tungt på markedet for onlinesøgninger. Er du ikke til at finde her, er du med andre ord ikke til at finde.

Google sidder tungt på markedet for onlinesøgninger. Er du ikke til at finde her, er du med andre ord ikke til at finde.

Ifølge Frederik Trovatten, der er adm. direktør i SEO-virksomheden Trovatten, er der kort fortalt to muligheder, hvis du gerne vil udnytte Google til at øge din onlinesynlighed. Det fortalte han på Modezonens store retailkonference i fredags.

”Med en markedsandel på 95 pct. er det vigtigt at dukke op øverst på første søgeside,” forklarer Frederik Trovatten, der fortsætter:
 
”Og det kan du øge muligheden for enten gennem organisk søgeordsoptimering eller Google AdWords.”
 
Gratis og langsomt…
Den væsentligste forskel på de to er, at den ene mulighed – AdWords – koster penge, mens den organiske optimering er gratis – men også mere langsommelig.
 
Organisk søgeordsoptimering tager nemlig udgangspunkt i det, der oprindeligt var Googles funktion: Meget enkelt forklaret – at vælge de mest relevante resultater først:
 
”Hvis nogen snakker om dit site (linker til det eller nævner det, red.), mener Google, at du har autoritet. Og hvis andre hjemmesider snakker om din, er den nok værd at snakke om,” forklarer Frederik Trovatten. 
 
Tekst er vigtigt
”Her er det dine tekster, der er vigtige. Det er vigtigt, at indholdet er unikt. Google forstår ikke Flash og billeder, der skal være en struktur i indholdet, som Google kan forstå,” siger han. Og netop fravalg af tekst til fordel for fotos er en fælde især modehandlen online falder i.
 
”Du skal fokusere på indholdet, dele hjemmesiden op i kategorier og underkategorier, så Google kan forstår strukturen på dit site. Og det gør det i øvrigt også lettere for dine kunder at navigere rundt.”
 
Han opridser således disse tre fokuspunkter:

  • Vær unik
  • Optimer tekst i stedet for billeder
  • Få folk til at snakke om din side

 
Han understreger dog til slut:
 
”Det er ikke fra dag til dag, man bliver nummer et. Det tager tid at (gen)vinde autoritet. Og så ved ingen i øvrigt præcis, hvad det kræver at ligge nummer et på Google – de holder nemlig opskriften hemmelig.”
 
Betalt og hurtigt…
AdWords derimod kan i teorien give dig øget trafik en time efter, du har lavet aftalen med Google.
 
”I vælger de søgeord, I vil dukke op på. fx ”køb herretøj”. Forskellen er, at du betaler pr. klik, så prisen afhænger af konkurrence og popularitet.”
 
Husk Google Places
Som en bonusmetode nævner Frederik Trovatten Google Places. Google Places er de resultater, der ligger efter de betalte AdWord-annoncer og de øverste resultater. Dem, hvor der står ”Se resultater nær (fx) København”.
 
Og at dukke op her afhænger foruden de kriterier, direktøren opstiller for organisk søgeordsoptimering, udelukkende af, at du opretter din virksomhed under Google Places, der er en del af Googles omfattende landkortsservice.
 
Gratis og smart…
”Du opretter ganske enkelt en profil for din hjemmeside på Google Places. Det er gratis. Her skriver  du adresse, hvad du sælger og henviser til din hjemmeside. Det smarte er, at Google Places-resultaterne altid vises på side et af søgeresultatet. Og konkurrencen er væsentligt mindre her, fordi der ikke er ret mange, der har oprettet sig endnu,” siger han og slutter:
 
”Det er hurtigt, nemt og effektivt – og der er endnu ikke særlig meget konkurrence.”
 
Du kan oprette dig gratis på Google Places, hvis du følger dette link.