Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Flere dankort-terminaler skal udskiftes

Danske butikker og kæder har fået et ekstra år til at købe betalingsterminaler, som lever op til nye sikkerhedskrav fra det internationale kortselskab Visa.
Danske butikker og kæder har fået et ekstra år til at købe betalingsterminaler, som lever op til nye sikkerhedskrav fra det internationale kortselskab Visa.

 

Danske butikker og kæder har fået et ekstra år til at købe betalingsterminaler, som lever op til nye sikkerhedskrav fra det internationale kortselskab Visa. Den nye frist er 1. januar 2014, men til gengæld vil kravet også gælde butikker, der kun modtager dankort, skriver Dansk Handelsblad.
 
Den oprindelige melding til butikkerne lød ellers i august fra den store indløser af betalingskort på det danske marked, Teller, at terminaler skulle udskiftes inden udgangen af 2012, hvis de ikke levede op til Visas sikkerhedskrav.
 
Mange kæder og butikker var dog ikke klar til at skrotte deres få år gamle terminaler med så kort varsel. Blandt andet udtalte Coop Danmarks IT-direktør Lars Frahm til Dansk Handelsblad, at alene i Coops butikker ville det koste 20 mio. kr. at udskifte ca. 5.000 terminaler, og han mente umiddelbart, at den mest realistiske løsning ville være, at enten blev deadline for udskiftningen udskudt, eller også måtte Coop butikkerne ophøre med at modtage Visa kort.
 
Muligheden for at undgå at udskifte terminaler ved at droppe Visa kortene eksisterer dog ikke længere. Efter at fristen er forlænget, har Teller nemlig besluttet, at også forretninger, der kun har en dankort-aftale, skal følge samme deadline for at leve op til sikkerhedskravene.
 
Kilde: Dansk Handelsblad.