Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Principiel dom sætter stopper for kopi-import

En principiel dom betyder, at forbrugere skal se sig ekstra godt for, når de handler på nettet
En principiel dom betyder, at forbrugere skal se sig ekstra godt for, når de handler på nettet

En principiel dom betyder, at forbrugere skal se sig ekstra godt for, når de handler på nettet. Det skriver epn.dk

Sø- og Handelsretten har afgjort en sag om en person, der bevidst har importeret et Rolex-ur til privat brug. Sagen var en principiel prøvesag og vil tegne rammen for, hvordan udfaldet af en lang række afventende sager af samme karakter bliver.

Som reglerne ser ud i dag, kan en person tage til udlandet, købe en kopivare og tage den med til Danmark, så længe den er til privat brug.

Snæver regel
Retspræsident Henrik Rothe forklarer, at der med dommen skelnes mellem selv at hente kopivarer til landet og bestille dem over nettet.

"Dommen siger, at den undtagelse, der gælder for varer, du importerer ved at bære dem på dig, når du rejser over grænsen, er en meget snæver regel, og den skal forstås snævert," siger han til epn.dk.

Han forklarer, at dommen slår fast, at sådanne varer skal tilbageholdes og destrueres, hvis toldvæsnet finder dem.

Vær varsom med billige varer
I den principielle sag var personen bevidst om, at det ur, der blev købt, var en forfalskning. Men også selvom forbrugeren køber sine varer over internettet i god tro, og den senere viser sig at være en piratkopi, klapper fælden. 

Kilde: Epn.dk