Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Danskerne er klar til at lukke lukkeloven

Står det til befolkningen kan lukkeloven afskaffes med det samme - og ikke først i 2012
Står det til befolkningen kan lukkeloven afskaffes med det samme - og ikke først i 2012

Først til oktober næste år skrottes lukkeloven, men allerede nu er forbrugerne klar til at handle ind hver søndag i stedet for én søndag i måneden. Det skriver Business.dk.

Det viser en forbrugeranalyse foretaget af FDB Analyse for Dansk Handelsblad. Undersøgelsen viser, at knap 62 procent synes godt om ideen med, at dagligvarebutikkerne holder åbent hver søndag, mens godt 26 procent synes, at det ikke er en god idé.I undersøgelsen svarer en tredjedel, at de vil handle "mere" eller "meget mere" på søndage, end de gør i dag.

"Den ældre del af befolkningen, det vil sige forbrugere på 55 år og derover, er mindst for at handle om søndagen. De har mest samfundstanke, og jo yngre, man er, jo mere er man for at kunne handle om søndagen. De højtuddannede unge går mere ind for at handle om søndagen, mens især kvinder over 55 år ikke synes, at det er en god idé, at dagligvarebutikkerne holder åbent hver søndag," siger Lars Aarup, der er analysechef i FDB.

Lukkeloven blev liberaliseret sidste år, så butikkerne kan holde åbent på flere søndage, og når lukkeloven forsvinder i oktober 2012, kan butikkerne holde åbent på næsten alle søndage.

Kilde: Business.dk.