Internationale eksperter ved Modezonens retailkonference
Der er ikke længe til Modezonen blænder op for den store konference Retail 11.11.11, og nu er det endelige program parat.Der er ikke længe til Modezonen blænder op for den store konference Retail 11.11.11, og nu er det endelige program parat.
På FashionForum.dk glæder vi os især til at høre historien om YOOX. Den store amerikanske webshop hører til blandt de første og har drevet forretning online siden 2000, og YOOX leverer årligt mere end en million ordrer til kunder i mere end 100 lande.
Ved konferencen Retail 11.11.11 kan du høre ledende medarbejder Guiseppe Guillot fortælle, hvordan YOOX har udviklet sig til den succes, det er i dag.
Vælger man at kaste sig over emnet m-commerce, det ene af i alt 8 emnespor ved konferencen, kan man blandt andre se frem til at høre marketing- og eCommercemanager hos eBay DK (der driver Den Blå Avis og MyDealNow, red.) Kim Møller-Elshøj forklare, hvordan man bedst griber det an, når man vil hapse kunder via mobiltelefonen.
Også Jodie Ball, der er fashion editor hos det prominente internationale trendbureau WGSN, slår vejen forbi Retail 11.11.11. Her vil hun som en af konferencens keynote speakers tale om digitale trends – et område WGSN har særdeles udmærket fod på med trendspejdere over hele verden.
Der er stadig få ledige pladser til konferencen, og det er gratis at deltage. Se hele programmet og tilmeld dig lige her.
Retail 11.11.11
Tid: Den 11. november 2011, kl. 9.30-16.45
Sted: Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design, og Konservering, Holmen, København
Tilmelding: Senest 21. oktober. Se nærmere her