Eksklusive modehuse vil have fat i børnene
Det italienske modehus Marni har netop underskrevet en licensaftale med Spazio Sei Fashion Group, som fremadrettet skal producere og distribuere en ny børnetøjslinje for huset: Marni Children.Det italienske modehus Marni har netop underskrevet en licensaftale med Spazio Sei Fashion Group, som fremadrettet skal producere og distribuere en ny børnetøjslinje for huset: Marni Children.
Således følger det Milano-baserede brand i hælene på flere andre europæiske luksusmodehuse, herunder Versace og Lanvin, der også begge tidligere i år har proklameret, at de føjer børnetøj til sortimentet.
Børnetøjskollektionerne bliver designet af Consuela Castiglioni og koncentrerer sig om farverigt tøj og tilbehør til piger fra 2-12 år.
”Vi er meget glade for at have lavet aftalen med Spazio Sei, en partner som vi deler såvel en kreativ som en administrativ strategi med,” siger Gianni Castiglioni, der er adm. direktør i Marni, i en pressemeddelelse.
Marni Children lanceres i 2012 i Marnis butikker, på Marni.com og i udvalgte butikker og stormagasiner. Spazio Sei producerer allerede børnetøjskollektioner for blandt andre Blumarine og Iceberg.
Foto: Marni