Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Konceptløse skobutikker dør med krisen

Det er de små og kædeløse skobutikker, som en efter en må dreje nøglen om. Den økonomiske krise har gjort livet som selvstændig butiksejer til en større udfordring
Det er de små og kædeløse skobutikker, som en efter en må dreje nøglen om. Den økonomiske krise har gjort livet som selvstændig butiksejer til en større udfordring

Det er de små og kædeløse skobutikker, som en efter en må dreje nøglen om. Den økonomiske krise har gjort livet som selvstændig butiksejer til en større udfordring. Skobutikker med svage koncepter, som står udenfor kædesamarbejder, kan nemlig ikke klare sig på markedet. 

”Det er især de små selvstændige butikker der er lukket, og der kommer ikke nye til,” siger Adm. direktør for Shoe-D-Vision, Claus Thrane til Børsen.  

Shoe-D-Vision som er selskabet bag Skoringen, Feet Me og Zjoos, har taget varslerne om de svage konceptbutikkers undergang seriøst og  har gjort deres hjemmearbejde. I mange år har Shoe-D-Vision nemlig investeret millioner på redesign og optimering af deres koncepter, hvilket vil komme dem til gode – specielt nu. 

I fremtiden vil skobranchen se markant anderledes ud, konkluderer Børsen. Den vil være mere konsolideret med større kæder, der har styr på logistik, indkøbsaftaler, markedsføring og butiksdrift. 

Ifølge Ole Frydenberg, der er adm. direktør i Eurosko – en kæde der omfatter Tops-butikkerne, forventes markedsstrukturen i branchen, at ændre sig radikalt. 

”Jeg forestiller mig at selve strukturen kommer til at blive forandret, helt fra producent til detaillist. Indtjeningen på hvert eneste produkt kommer under pres, og det forandrer noget i hele værdikæden,” siger Ole Frydenberg.

Tal fra Dansk Detail viser, at antallet af skobutikker er faldet med omkring 8 pct. siden 2009, skriver Børsen. Den nye økonomiske nedtur forventes at ramme endnu flere skobutikker og presse de eksisterende skobutikker ud i et kæmpe udskillelsesløb, hvor kun de stærkeste overlever. 

Kampen vil blive afgjort på kædesamarbejde og koncept, og det har den tyske kæde Deichmann haft glæde af. Deres koncept passer perfekt til det danske marked, der lider under den pressede økonomiske situation. 

Deichmann har fundet et hul på det danske marked, og udnytter det til fulde. De er en lavpriskæde skotøjskæde, der første gang gjorde sit indtog på det danske marked i 2003. På trods af et underskud siden da, planlægger de at udvide med yderligere tyve butikker i Danmark. 

”Markedet havde ikke en spiller som os, og derfor kan vi tilbyde sko til et andet segment, end de andre,” siger Christian Berger, som er adm. direktør i den hastigt voksende koncern Deichmann i Danmark.