Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Verdensøkonomiens to muligheder: Nedtur eller dobbeltnedtur

”Der er to muligheder for, hvordan den nærmeste fremtid vil forme sig for verdensøkonomien: recession eller dyb recession.”
”Der er to muligheder for, hvordan den nærmeste fremtid vil forme sig for verdensøkonomien: recession eller dyb recession.”

”Der er to muligheder for, hvordan den nærmeste fremtid vil forme sig for verdensøkonomien: recession eller dyb recession.

World Retail Congress 2011 er netop skudt i gang i Berlin, og FashionForum.dk er naturligvis tilstede for at bringe de allernyeste input fra detailverdenens spidser. 

Ordene øverst er dr. Ira Kalish’ og følges af forsigtig latter fra salen. Ira Kalish er chef for global research i Deloitte og efterfølger direktør for World Retail Congress Ian McGarrigles noget mere optimistiske åbningstale. 

For selvom flere forbrugertillidsundersøgelser ifølge Ian McGarrigle tegner mere positive, er faren for et ’double-dip’ – en dobbeltnedtur – stadig tilstede, mener Ira Kalish.

”Vi ser en fiskal opstramning, en række lande fører meget neutral pengepolitik, og kreditmarkederne er i problemer, det kan føre til fortsat krise,” siger han og opridser det endnu mere barske billede – den dybe recession:

”Hvis eurozonen kollapser, vil det få konsekvenser. Og ikke kun for eurozone-landene, også for USA,” mener doktoren, som peger på, at det kan få retailere til at se på, hvordan de skaber vækst uden for Europa.

”Vi befinder os helt bestemt ved afslutningen af en æra. Men hvilken æra? Er det slutning på en æra med europæisk økonomisk tumult, eller slutningen på en æra med langsom recovery?,” spørger Ira Kalish. Uden at give svaret.