Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Hvad gør forbrugerne til efteråret?

Det store spørgsmål er nu, hvor hurtigt det vil gå fremad, og hvor gearede forbrugerne mentalt vil være til at genoptage forbruget. Skal man satse på forbrugernes købelyst?
Det store spørgsmål er nu, hvor hurtigt det vil gå fremad, og hvor gearede forbrugerne mentalt vil være til at genoptage forbruget. Skal man satse på forbrugernes købelyst?

Nu er recessionen – der er en formel betegnelse for negativ vækst i bruttonationalproduktet i to kvartaler i træk – forbi, og meget tyder på, at vi bevæger os mod mere normale vilkår.

Det store spørgsmål er nu, hvor hurtigt det vil gå fremad, og hvor gearede forbrugerne mentalt vil være til at genoptage forbruget. Skal man satse på forbrugernes købelyst og trangen til at forny sit skabsindhold, sit hjem m.m. efter år med påholdenhed? Eller skal man agere forsigtigt og forvente, at forbrugerne – blandt andet som konsekvens af regeringens spareplaner og situationen i Grækenland – stadig er nøjsomme og tilbageholdende?

Mange butikker oplever lige nu, at det er svært at købe ind til efterårssæsonen, fordi forbrugertendenserne er så uforudsigelige – og at denne uforudsigelighed ikke bliver mindre af, at de seneste måneders forbrugstal har været ekstremt svingende.

I kølvandet på de høje salgstal i marts meddelte flere butikker, at de nu manglede varer og ville gå glip af omsætning, fordi de havde disponeret for forsigtigt, da de købte forårsvarerne ind. Samtidig pegede en opadgående forbrugertillid på, at krisen endegyldigt var ved at være overstået.

I sidste uge publicerede Danmarks Statistik imidlertid forbrugstal fra april, der fortalte, at omsætningen i detailhandlen var faldet med hele 4,2 procent i forhold til marts – et fald, der på trods af, at det delvist kan forklares med Påskens beliggenhed, blev brugt til at aflyse en kommende forbrugsfest.

Og i denne uge melder PBS om, at dankorttallene for maj er steget med 4,9 procent sammenlignet med april. Kort sagt: Tendenserne er på ingen måde entydige…

Læs resten af indlægget her.

Blogindlægget er skrevet af Mette Skovgaard Frich, konsulent i Retail Institute Scandinavia. Retail Institute Scandinavia er et konsulent- og videnshus med fokus på detailhandel og forbrugeradfærd. Læs flere blogindlæg på www.retailblog.dk.