Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Regnen truer endnu engang bomuldspriserne

Efter denne måneds tropiske storm i USA, trues hele bomuldshøstens frø med at gå i forrådnelse, før de skal plukkes
Efter denne måneds tropiske storm i USA, trues hele bomuldshøstens frø med at gå i forrådnelse, før de skal plukkes

Det lover ikke specielt godt for dette års globale bomuldshøst. Først blev nogle af de amerikanske afgrøder ødelagt af en tørke i Texas og derefter blev resten af USA’s bomuldsbælte, der strækker sig over de sydlige stater, gennemblødte af denne måneds tropiske storm. Nu truer hele bomuldshøstens frø med at gå i forrådnelse, før de skal plukkes. 

Det bliver derfor svært at gentage udviklingen fra 2010 til begyndelsen af 2011, hvor en kombination af små lagre og en tilsyneladende bundløs efterspørgsel fra Asien sendte priserne fra 80 cents pr. pund til 2,27 i marts. Derefter kollapsede bomuldsprisen til omkring 1 dollar, da høje spotpriser fuldstændigt knuste efterspørgselen fra garnmøllerne.

Vinteren truer også årets høst, og derfor steg priserne med 6 pct. i den forgangne uge til 1,12 dollar i New York på grund af bekymringer om størrelsen af høsten.

I Pakistan kan monsunregn gentage sidste års skader på afgrøderne. Pakistan er verdens fjerde største bomuldsavlernation, næstefter Kina, Indien og USA. Sidste års oversvømmelser ødelagde 1,5 mio. baller. 

Både de handlende og de lokale journalister gisner om, at Pakistans tab i år kan overstige sidste års på grund af den kraftige regn i Sindh-provinsen, som er den vigtigste bomuldsregion i Pakistan. Tidligt mandag nedsatte det amerikanske departement for landbrug forventningerne til den pakistanske produktionen med 500.000 baller til 9,8 mio. baller.

Handlende advarer dog mod at lægge for pessimistisk en prognose for årets bomuldshøst pga. regn. For nogle områder kan regnen ganske rigtigt være ødelæggende, men for andre områder, hvor behovet for regn er større, kan den nemlig omvendt være med til at redde høsten.