Massebesvimelser på H&M-fabrik grundet giftdampe
Næsten 300 arbejdere er besvimet på cambodiansk H&M-fabrik efter tøjet afgav dårlige lugteHundredevis af medarbejdere blev syge, da de var på arbejde på en af H&Ms fabrikker i Cambodja. Det skriver Business.dk.
Der er for tiden ikke kun fokus på tøjproducenters brug af kemikalier i tøjet. Der dukker også flere historier op, om tekstilarbejderes hårde arbejdsvilkår.
I denne uge besvimede 284 arbejdere angiveligt på en tekstilfabrik i provinsen Kompong Chhang i Cambodja. Fabrikken producerer tøj til den svenske modevirksomhed, Hennes & Mauritz.
”Arbejderne kunne lugte en dårlig lugt, som kom fra tøjet,” fortalte den 26-årige Norn Leakhena, som arbejder på fabrikken.
H&M har sagt, at de er ved at undersøge arbejdernes helbred og at de lokale myndigheder, staten eller FNs internationale Arbejderorganisation ikke havde fundet nogen grunde til, at arbejderne havde fået det dårligt.
”Årsagen til arbejdernes sygdom er svære at finde,” sagde H&Ms talsmand Håcan Andersson ifølge Reuters.
Sagen kommer efter, at H&M i juli sagde, at de samarbejder med myndigheder, arbejdere og inspektorer for at finde ud af, hvad der var sket på en anden fabrik, hvor 300 medarbejder tidligere er besvimet.
Det er ikke kun H&Ms arbejdere, der besvimer.
Også sko- og tøjproducenten Puma har oplevet at medarbejdere er besvimet på en af deres fabrikker i Cambodja. En Washington-baseret arbejderorganisation konkluderede, at 104 personers besvimelse på to dage skyldtes, at arbejderne var udsat for kemikalier, dårlig ventilation og udmattelse efter mange timers arbejde.
Kilde: Business.dk.