Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Facebook-venner er vigtige i markedsføringsstrategier

Der er langt større chance for, at folk køber en par sko, de har set hos en facebook-ven fremfor i en reklame. Det skal udnyttes langt bedre i PR- og markedsføringsstrategier.
Der er langt større chance for, at folk køber en par sko, de har set hos en facebook-ven fremfor i en reklame. Det skal udnyttes langt bedre i PR- og markedsføringsstrategier.

Der er langt større chance for, at folk køber en par sko, de har set hos en facebook-ven fremfor i en reklame. Det skal udnyttes langt bedre i PR- og markedsføringsstrategier.

”Rigtig mange af de købestærke kvinder på 35 år og op lægger vægt på, hvad andre mener. De vil gerne se, hvem der anbefaler det (et givent produkt, red.),” forklarer Henrik Theil, der er kommunikationschef i FDIH, foreningen for Distance- og Internethandel.

Han peger derfor på, at man som lille virksomhed skal sætte ressourcer af til at skabe opmærksomhed om sit produkt på Facebook og Twitter. Først skal du tage dit netværk i brug:

”Hvis du vil starte med at sælge noget på nettet, så sørg for at få skabt opmærksomhed om det. Få din vennekreds til at omtale det – det spreder sig som ringe i vandet,” siger han.

Ifølge E-handelsanalysen, der udkommer fire gange årligt og udgives af FDIH, er onlinesalget af tøj og sko steget med to procent i andet kvartal 2011 sammenlignet med samme periode i 2010. Således står beklædning nu for 12 pct, af danskernes indkøb på nettet.

Det er ifølge Henrik Theil sandsynligvis en andel, der er nogenlunde stabil.

Han understreger igen, at hvis man fremadrettet vil tilhøre den heldige tiendedel, der tjener penge på modesalg online, er det med at få spredt budskabet:

”Man skal selvfølgelig ramme noget, som andre synes er spændende. Men hvis du kan få meningsdannere til at omtale dit produkt, kan det skabe betydelig større hype end en reklame på siden af en bus.”

Og første skridt på vejen er at sætte sine nærmeste i sving:

”Hvis venner og venners venner skriver om dine varer fx på Facebook, er det en sikker måde at komme i gang på, man skaber en kundekreds. Det har en klar effekt, for hvis du læser noget hos en blogger, du holder af, så har du følelser med i det, og så har du allerede en holdning til det. Udsagnet får en meget højere værdi,” forklarer Henrik Theil, der mener, det især for små nystartede virksomheder kan være en god måde at komme i gang på.

Beklædning er med en andel på 12 pct. den varegruppe, der sælges mest af online. På andenpladsen finder man computerhardware/elektronik (11 pct.), og på tredjepladsen (7 pct.) ligger billetter til underholdning.