Svenske forbrugere anmelder Jack & Jones
En reklame for Jack & Jones er skyld i en voldsom stigning i antallet af anmeldelser til ReklameombudsmandenDe svenske forbrugere har reageret kraftigt på en kampagne fra Jack & Jones. Således er kampagnen, der viser afklædte kvinder reklamere for herretøj, den reklame der er anmeldt oftest til den svenske reklameombudsmand – sammen med en reklame for hjemmesiden Victoria Milan, der opfordrer gifte mennesker til at have en affære. Det skriver Svenska Dagbladet.
“I fjor fik vi omkring 200 anmeldelser det første halve år, og i år har vi fået ca. 600, så det er en signifikant stigning. Det er de to kampagner, der står for over 60 pct.,” siger reklameombudsmand Elisabeth Trotzig.
Kampagnen fra Jack & Jones behandles på ombudsmandens næste møde. De to kampagner er blevet anmeldt ca. ti gange oftere end hvad en typisk kampagne, der bliver anmeldt, opnår.
Bestseller-brandet har netop vundet en pris som årets modekæde ved den svenske Modegalan-prisuddeling, arrangeret af Habit.se. Prisen er givet fordi brandets målgruppe har et godt kendskab til Jack & Jones, og fordi de rammer plet både hvad angår sortiment, butiksindretning og prisklasse. Samtidig vægtedes det, at Jack & Jones fortsætter med at vokse, i en tid hvor andre holder igen.
Kilde: Svenska Dagbladet
Billede: Jack & Jones