Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Anmeldelse: Minimarket SS12

Parykkerne og de enorme Monies-smykker var det mest dramatiske ved en kollektion, der mest af alt var kedelig.
Parykkerne og de enorme Monies-smykker var det mest dramatiske ved en kollektion, der mest af alt var kedelig.

Svenske Minimarkets SS12 var inspireret af den egyptiske gudinde Isis og klassiske Østen-eventyr, men parykkerne og de enorme Monies-smykker, var det mest dramatiske ved kollektionen, der mest af alt var kedelig.

Korte jakker og bløde blazere i et simpelt vertikalt stribemønster af brændt orange gjorde det ok. Det samme gjorde  kjolen med kortærmede flagermusærmer og snøre i taljen over bukser i de samme mønster blot med grålige toner på en mørkere orange. Men, når det man har mest lyst til at fremhæve ud af en fuld kollektion, er et par højtaljede shorts med læg, har der bare ikke været nok for øje, krop og hjerne.

Trods tydelige 1980’er-referencer med bl.a. enkle strikbluser over lange skjorter og tynde slasketrenchcoats kunne undertegnede heller ikke lade være med at tænke på sin farmors påklædning i slutningen af 1970’erne: Kittellignende skjortekjoler med V-udskæring og smalle bælter især i det orange, sort og hvide stribede mønster virkede tunge og umoderne.[[addon]]

Derudover er der grænser for, hvor mange t-shirtkjoler, man orker at se på ét show. Særligt, når holdet bag ikke engang har taget sig tid til at presse flere af sømmene. Styles gik igen og igen, og trods blomsterprint på sort baggrund, der egentlig var meget fint, fremstod det hele bare lidt ligegyldigt.

De tre søstre bag Minimarket: Sofie, Pernilla and Jennifer Elvestedt har ellers brilleret ved flere af deres tidligere kollektioner og formået både at trække tråde gennem den nyere designhistorie og samtidig negle en nutidig, enkel skandinavisk trend samt sætte deres shows i en interessant og underholdende ramme.

Denne gang var det smykker og sko og til dels styling, der fik kollektionen til at løfte sig. Man savnede variation i indgangene, og at de enkle styles var blevet bedre gennemarbejdet – og helst også udfordret. Lidt højere til loftet simpelthen. For Elvestedt-søstrene kan godt.