Anmeldelse: Benedikte Utzon SS12

Aller-huset ved Islands Brygge lagde for anden gang lokale til Benedikte Utzons show, og det var således også anden gang, at designeren overhovedet afholder show under Copenhagen Fashion Week. Og det skønt hun absolut ikke er nogen novice på den danske modescene, men derimod har en ganske veletableret forretning kørende.

Med dramatiske toner åbnede showet og skabte kontrast til bladhusets lyse transparens. Men tøjet – skulle det vise sig – passede godt i de dynamiske businessomgivelser, for Benedikte Utzon leverer tøj til voksne kvinder, der er på vej og ved, hvor de vil hen. 



Elegant, eksklusivt og kun få gange alt for meget. 



Korte, stramme kjoler med plisserede påsætninger ved ærmerne eller draperinger over overkroppen udgjorde det mere festligt chikke, hvor lettere, printede silkekjoler med lange ærmer sammen med de smalle bukser og transparente skjorter er oplagt tøj til pænere dage på kontoret.

Der hvor Utzon virkelig er i sit es er med de lange aftenrober. De sidder bare, som de skal. Lange og elegante er de, og især en sort én af slagsen udmærkede sig med sin (også sorte) stenbesatte lukning i nakken hvorfra en enkel lynlås løb fra det øverste til det nederste af den bare ryg. Og netop denne kjole beviste Benedikte Utzon på sig selv – skrevet med alt mulig respekt herfra – også var klædelig, selvom man ikke er en helt ung modeltype. 



Benedikte Utzon er på et spændende sted i sin karriere. I udlandet får hun god opmærksomhed, og shows og butiksåbninger herhjemme er en del af en langsigtet forretningsplan, der – med hendes egne ord – skal få hende ud over stepperne. Sagt på en anden måde, har hun tvunget sig selv til at flytte sig og få sit brand til at vokse. 



Og med det kommercielle sigte for øje fungerer kollektionen så udemærket. Det er ikke hos Benedikte Utzon, at man skal hente de nyeste trends ned på bloggen, og kollektionens forsøg på at nå et yngre publikum: en kort, hvid kjole i uld-bouclé, smalle city-shorts i underspillet, monotont pytonprint og helt korte pailletbesatte nederdele, var ikke kollektionens stærkeste dele. De stak, sammen med tosset kjole med tynde striber af strudsefjer, og en alt for glitrende pailletkjole, ud fra kollektionens stilrenhed. Ligeledes var modellernes samurai make-up og hår en unødvendig feature, men trods alt ganske harmløs og egentlig ok. 


[[addon]]Det er ikke fordi, Benedikte Utzon ikke må lege. Det må hun godt. For bl.a. i en jakke i store metallic-guld pailletter, der lå i lag som på en brynje, fungerede rigtig godt. Ligeledes var stylingen med de brede guldmetal hals- og armbånd og bæltestykker, velfungerende (også selv om vi så nogle meget lignende bælter i hendes AW11) og gav det pæne look lidt modspil, uden at det mistede det elegante. Læderleggings med tilhørende jakke er helt sikkert noget af det som Utzon kan skære, men også bare noget af det, vi har set så uendeligt mange gange i de senere år, og det kunne man godt have skåret væk fra visningen. 



Benedikte Utzon havde dog redigeret sig selv lidt ned i forhold til sidste kollektion. Farverne var mere homogene og der var skruet (lidt) ned for dramaet. Benedikte Utzon skal satse på den voksne elegance, den godt skårede silhuet og de gode materialer og lade dét være hendes trademark. Som man også fornemmede til showets slutning med en stående applaus, kindkys og blomster til designeren, har hun et trofast og kærligt publikum i et kundesegment, der sagtens kan vinde flere til.