Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

HR-Eksperten: Er du kulturbærer for din arbejdsplads?

HR-eksperten Caroline Jorck stiller her skarpt på, hvordan den danske modebranche med simple værktøjer kan forbedre såvel arbejdsmiljø som bundlinjeresultater.
HR-eksperten Caroline Jorck stiller her skarpt på, hvordan den danske modebranche med simple værktøjer kan forbedre såvel arbejdsmiljø som bundlinjeresultater.

HR-eksperten Caroline Jorck stiller her skarpt på, hvordan den danske modebranche med simple værktøjer kan forbedre såvel arbejdsmiljø som bundlinjeresultater.

Kender I det, når kollegaen gang på gang udviser en løsningsorienteret adfærd, hvor alt er muligt med et energiniveau, der med garanti smitter positivt af på dig, kunder, kolleger og bundlinje? Den kollega er en god kulturbærer.

En kulturbærer er en person, der gennem sin egen adfærd udøver en ekstrem positiv indflydelse på sine omgivelsers adfærd, på holdnings- og traditionsdannelsen og på det arbejdsklima, der eksisterer i organisationen.

Disse personer er meget loyale over for måden, de kan tjene virksomheden bedst. De er nemme at udpege i en organisation for deres adfærd er tydelig. Bemærk, at kun 7% af al kommunikation er verbale ord, så den non-verbale adfærd siger alt og bekræfter ”det er ikke, det de siger – men det de gør”, der kendetegner en kulturbærer.

En kulturbærer indtager således en væsentlig position i organisationens adfærds- og holdningsdannelse hvor de udlever det interne værdi sæt fuldt ud, hvorvidt det er defineret eller ej i virksomheden. Hvorvidt en virksomhed har mange eller få kulturbærere afhænger af ledelsen/ lederen.

Begrebet kulturbærer starter hos ejeren, lederen og dernæst ledergruppen, som bevidst skal sætte punktet på dagsordenen og definere hvad en kulturbærer i X virksomhed er. Opskriften til arbejdet indebærer en seriøs analyse og vurdering på; 

  • Faglig og personlig adfærd ift. virksomhedskulturen
  • Værdiforståelse og udlevelse af dem
  • Match mellem medarbejderprofil og virksomhed
     
  • Som HR- og kommunikationskonsulenter i mode- og design industrien arbejder vi med begrebet kulturbærere og følgende refleksion/ et check på;
     
  • Afspejler vores designeres personlige påklædning det design, form og struktur, de arbejder med?
     
  • Har virksomhedens medarbejdere det tøj, smykker, sko osv. på som vi sælger?
     
  • Kan vores medarbejdere lide at indrette sig privat med de ting (design, interiør, livsstil osv.) som vi producerer?
     
  • Er vi internt i virksomheden (miljø/samfund) CSR – orienterede og gør vi det, vi reklamerer med?
     
  • Er vores medarbejdere også privat – CSR orienterede, når vi reklamerer med virksomheden er det?
     
  • Afspejler vores indkøb af kontorartikler og indretning vores design?
     
  • Fastholder vi traditioner og holdninger i det vi gør?
     
  • Skaber vi konsensus mellem det vi kommunikerer af krav til leverandører med eget bagland?
     
  • Er vi stolte af vores arbejdsplads og vil vi anbefale vores venner at arbejde der?

    En kulturbærer i en virksomhed overlever som regel ikke længe, han/hun skal hurtigst muligt have følgeskab af flere igennem tiden. Et par bærere af kulturen kan skabe en større positiv forskel i en virksomhed. Som leder er du ikke alene om at være kulturbærer – det stiller høje krav til dig for du går forrest og er uden tvivl eksponenter for hele organisationens inderste sjæl og dermed i realiteten for den identitet eller profil, der differentierer organisationen fra konkurrerende design- og mode virksomheder.

    Her i sommerferien kan vi reflektere over og spørge os selv ”Er jeg selv en kulturbærer for min virksomhed?”

    Caroline Jorck er HR-Partner i HRsupport, som leverer HR-værktøjer inden for personaleadministration og ledelse, rekruttering og headhunting samt strategisk sparring og coaching. Alle koncepter, der benyttes i HRsupport, bygger på EI (emotional intelligence). Mennesker med en høj følelsesmæssig intelligens har tendens til at skabe mere succes i livet. www.hrsupport.dk

      Foto af Emanuelle Alt, en kulturbærer for fransk Vogue.