Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Designernes Karrierer: Født designer?

Hvordan former de danske designeres karrierer sig efter, at de er dimitteret fra én af designskolerne? Lise Skov, lektor og Ph.D på CBS, har undersøgt sagen.
Hvordan former de danske designeres karrierer sig efter, at de er dimitteret fra én af designskolerne? Lise Skov, lektor og Ph.D på CBS, har undersøgt sagen.

Hvordan former de danske designeres karrierer sig? Lise Skov, der er lektor og Ph.D. ved Copenhagen Business School, står bag en undersøgelse af hvordan designeres karriere har formet sig efter, at de er dimitteret fra én af de større danske designskoler i enten 80erne, 90erne eller 00erne. 



45 danske modedesigneres fortæller om deres arbejde og livsforløb, familie, værdier og visioner, der bringer hidtil oversete spørgsmål på dagsordenen. Rapporten udgives i slutningen af året og op til da, bringer FashionForum.dk, i samarbejde med Lise Skov, et udvalg af de mange beretninger.

Livshistorieinterviews, som er den metode, vi har brugt i undersøgelsen af danske modedesigneres karrierer, er bygget op om en nogenlunde kronologisk fortælling, der er startet med designernes uddannelse og fører frem til, hvor de er idag. ’Hvordan fandt du ud af, at du ville være designer?’ er et af de første spørgsmål, vi har stillet. For de fleste har det været  let at besvare. ’Et eller andet sted er jeg nærmest født designer’ siger en af dem.

Et andet typisk svar er: ’Jeg har altid tegnet enormt meget, og har en meget kreativ mor, som har sat mig i gang med alt muligt. I vores hus manglede der aldrig tegnematerialer.’ Denne designers mor sørgede også for, at hun fik sin egen symaskine da hun var 8-9 år: ’Men jeg kunne jo ikke sy. Nogle gange var der sådan 8 lag stof under trykfoden. Og jeg klippede jo bare sådan en bluse, som jeg troede den skulle se ud, hvilket betød at man ikke kunne få armen ind i blusen, og der var ikke noget ærmegab. Ligesom når man tegner påklædningsdukker.’

Fantasiverden
Udover at tegne, at sy og give sig i kast med konstruktionseksperimenter på kanten af det mulige, beskriver andre også deres ungdommelige kreativitet som at leve i en fantasiverden, at have blik for det nye,  at være musikalsk, eller at skille sig lidt ud fra de fleste børn.
Er dette anderledes end børn der siger, at de vil være læge eller brandmand? Ville ingeniøren ikke også fortælle, at han havde bygget sanddæmninger på stranden, og sociologen, at hun havde leget rollespil med sine dukker?

Det kreative indlejrer sig tidligt
Vi kender ikke nogen større undersøgelse af dette emne, som vi kan sammenligne vores data med. Men det der slår os, er for det første at disse barndomshistorier, der går tilbage til omkring børnehaven og de første skoleår, går igen hos næsten alle designere i de forskellig  aldersgrupper. Det at være et kreativt menneske er altså indlejret i designernes mest grundlæggende erkendelse af sig selv.

For det andet, er disse historier ret løsrevet fra uddannelsen og arbejdet som designer. Som børn har de færreste kendt voksne designere, og de har typisk først hørt om designskolerne og TEKO ret sent i deres skolegang. Så der er en kontrast mellem den tidlige identifikation og den senere opdagelse af faget, hvor det første tilsyneladende er fremherskende.

Talentet er medfødt
Det understøttes af, at mange ikke har oplevet deres uddannelse som en indtræden på et nyt vidensfelt, men snarere som en udfoldelse af evner, de allerede var i besiddelse af. ’Min stil har ligesom været defineret siden jeg var 5 år gammel,’ svarer en designer, og vender vores spørgsmål om:  ’Jeg synes, det må være svært for folk som ikke har en umiddelbar kompetence. Min søster, for eksempel, har lavet flere forskellige ting, men aldrig ud af passion. Nogle gange tænker jeg, ”Gud, hvor må det være frygteligt.” Jeg har altid haft en rimeligt klar vision om, hvad jeg vil.’   

Foto: dkds.dk – Anne Birkjær Bitsch