Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Modeugens aktører: Maria Kentorp

Copenhagen Fashion Week SS12 står for døren, og det betyder travlhed for modebranchen. FashionForum.dk har talt med nogle af modeugens vigtigste aktører for at få indblik i deres hverdag.
Copenhagen Fashion Week SS12 står for døren, og det betyder travlhed for modebranchen. FashionForum.dk har talt med nogle af modeugens vigtigste aktører for at få indblik i deres hverdag.

Copenhagen Fashion Week SS12 står for døren, og det betyder travlhed for modebranchen. FashionForum.dk sætter i serien ”Modeugens aktører” fokus på en række forskellige mennesker, der på hver sin vis deltager i, oplever og står for modeugen.

Som nyudklækket moderedaktør på Børsen skal Maria Kentorp nå så meget som muligt under modeugen – og især opdateres på trends. Sommermodeugen skal bruges på at samle ind til artikler til shows, på messer og til events – og så skal den hjemmesmurte madpakke indtages.

Hvordan forbereder du dig til Copenhagen Fashion Week?
Jeg sørger for at have alle showinvitationer i hus og lagt i rækkefølge, researcher på de nye navne, aftaler tema og arbejdsdeling med resten af redaktionen – og gør en pæn og behagelig garderobe klar på forhånd.

Hvordan deltager du i Copenhagen Fashion Week?

Jeg har som udgangspunkt tænkt mig at se alle shows og i hvert tilfælde messerne i Gallery og Cph Vision, men når det kommer til stykket, kan jeg blive tvunget til at udelade noget af tidsmæssige hensyn. Jeg skal jo også have skrevet artikler og afleveret dem i tide.

Hvordan ser dine dage ud under selve modeugen?
De er tætpakkede af shows og arrangementer, og jeg priser mig så lykkelig for pressebussen, der gør det overskueligt at nå fra det ene show til det andet uden at skulle tænke på regnvejr, geografi eller program.

Hvad forventer du at få ud af Copenhagen Fashion Week?
Jeg forventer at blive grundigt opdateret på de nye trends, ikke mindst fordi jeg er frisk fra barsel, og at få en masse gode ideer til artikler og billedserier til Børsens modesider. Og så regner jeg også med som sædvanligt at storhygge mig. Sommerens modeuge er efter min mening den hyggeligste, da vejret er egnet til skønne udendørs komsammener. Jeg forventer dog også at være fuldstændig flad og udmattet, når ugen er omme.

Hvad ser du mest frem til ved Copenhagen Fashion Week?
Jeg er spændt på, om nogen har fundet nye sjove locations, og så nyder jeg det meget feminine, så blandt andet Malene Birger glæder jeg mig til at se.

Har du nogle særlige rutiner eller ting du skal nå i forbindelse med modeugen?
Udover shows og messer – at spise. I modsætning til mange andre vil jeg smøre mig nogle madpakker, for jeg kan altså ikke arbejde på champagne og kanapeer alene, og der er ikke mange pauser til at finde ordentlig mad. Så snusfornuftigt er jeg altså indrettet.

Hvad betyder modeugen for Børsen?

Den er en kærkommen koncentreret dosis opdatering og en god mulighed for at networke og samle materiale sammen.