Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Modeugens aktører: Jacob Lousdal

Copenhagen Fashion Week SS12 står for døren, og det betyder travlhed for modebranchen. FashionForum.dk har talt med nogle af modeugens vigtigste aktører for at få indblik i deres hverdag.
Copenhagen Fashion Week SS12 står for døren, og det betyder travlhed for modebranchen. FashionForum.dk har talt med nogle af modeugens vigtigste aktører for at få indblik i deres hverdag.

Copenhagen Fashion Week SS12 står for døren, og det betyder travlhed for modebranchen. FashionForum.dk sætter i serien ”Modeugens aktører” fokus på en række forskellige mennesker, der på hver sin vis deltager i, oplever og står for modeugen.

Junk de Luxe-butikken i Aarhus er velbesøgt og velkendt, og herretøjsindkøber Jacob Lousdal skal derfor stilsikkert træffe valg, når han skal udvælge næste sæsons varer. Derfor deler han sin tid mellem showrooms, messer og shows og når samtidig at blive inspireret af nogle af de bedste butikker i København.

Hvordan forbereder du dig til Copenhagen Fashion Week SS12?
Jeg har været på modeugen i Paris, hvor jeg har forberedt mig ved at besøge showrooms, været rundt på de forskellige messer og tjekket nye mulige brands til butikken. Jeg booker på forhånd en del møder i showrooms og bliver meget inspireret at dette, Jeg glæder mig for eksempel meget til at se The Market Agencys nye lokaler og nye brands. Jeg finder på forhånd også meget inspiration i de mange lookbooks, jeg modtager inden modeugen.
 
Hvordan deltager du i Copenhagen Fashion Week SS12?

Jeg er indkøber på herretøj til Junk de Luxe-butikken i Aarhus, så jeg skal finde nye og interessante varer til butikken. På grund af min forberedelse kan jeg derfor gå målrettet efter nyheder og se nye tendenser. Jeg tjekker endvidere de bedste butikker i byen – jeg ser på blandt andet på interiør og stilsikre folk.
 
Hvordan ser dine dage ud under selve modeugen?

Jeg besøger Gallery samt Terminal 2, indkøber i showrooms og deltager i shows. Jeg har på forhånd delt dagene op mellem messebesøg, showrooms og butikker. Det er sådan, jeg bedst kan lide at arbejde.

Hvad forventer du at få ud af Copenhagen Fashion Week SS12?
Inspiration, nye tendenser samt nye mulige up-coming brands til butikken. Gallery er for mig den mest inspirerende messe, hvor jeg kan se et godt mix af brands.
 
Hvad ser du mest frem til ved Copenhagen Fashion Week?
Nyheder på designfronten, mulige nye up-coming designere samt inspirende kollektioner.
 
Har du nogle særlige rutiner eller ting du skal nå i forbindelse med modeugen?
Jeg sørger for at besøge de bedste butikker i København for at få lidt inspiration med hjem. Jeg ser på blandt andet på interiør og stilsikre folk. Og så checker jeg de nye showrooms.

Hvad betyder modeugen for din butik?

Jeg opdaterer butikkens profil ved indkøb af nye brands og får generelt inspiration – en ny sæson er lig ny luft.