Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Modeugens aktører: A Fashion Tale

Copenhagen Fashion Week SS12 står for døren, og det betyder travlhed for modebranchen. FashionForum.dk har talt med nogle af modeugens vigtigste aktører for at få indblik i deres hverdag. Vi præsenterer de første i rækken her.
Copenhagen Fashion Week SS12 står for døren, og det betyder travlhed for modebranchen. FashionForum.dk har talt med nogle af modeugens vigtigste aktører for at få indblik i deres hverdag. Vi præsenterer de første i rækken her.

Copenhagen Fashion Week SS12 står for døren, og det betyder travlhed for modebranchen. FashionForum.dk sætter i serien ‘Modeugens aktører’ fokus på en række forskellige mennesker, der på hver sin vis deltager i, oplever og står for modeugen.

Marie Hindkær Andersen og Lotte Skovgaard Nielsen står bag bloggen Afashiontale.dk, der med 10.000 læsere dagligt er en af de populæreste af slagsen. De fordeler tiden mellem shows, fester og messebesøg – og der sukkes over de mange ting, de to bloggere gerne vil eje.

Hvordan forbereder i jer til Copenhagen Fashion Week?
Først og fremmest forsøger vi at sætte os ind i programmet. Hvem holder show, hvorhenne og hvornår? Derefter beslutter vi hvilke shows, vi synes er interessante at tage til i forhold til bloggen. Vi forsøger at koordinere det, så alting går op i en højere enhed. Samtidig skal vi have arrangeret vores fotografs tidsplan og selvfølgelig sørge for, at han kan komme backstage til de forskellige shows.

Hvordan deltager i, i Copenhagen Fashion Week?
Vi forsøger at deltage i så meget som muligt – altid med bloggen, og hvad der er interessant for den i bagtankerne. Det kan være shows, messebesøg, backstage-reportage, streetstyle eller festbilleder.

Hvordan ser jeres dage ud under modeugen?
Vi starter som regel dagen med et morgenmadsarrangement. Sidste sæson viste Ayamara fx sin nye kollektion frem, samtidig med at vi fik serveret morgenmad og – vigtigst af alt – kaffe. Derefter fortsætter vi med shows, messebesøg og om aftenen måske en fest. Dagene kan rent faktisk være temmelig hektiske. Den første sæson, hvor vi var af sted, i forbindelse med bloggen var hæslig. Vi havde takket ja til alt og rendte forvirrede rundt hele ugen – fra det ene arrangement til det andet. Nu har vi valgt at prioritere vores tid. Det vil sige, at vi udvælger de shows og arrangementer, der er interessante for vores læsere så vi har tid til at blogge samtidig. Men modeugen er hektisk, den er travl, fyldt med indtryk og mennesker – og rigtig sjov.

Hvad forventer i at få ud af Copenhagen Fashion Week?
Forhåbentlig en masse inspiration og masser af materiale til bloggen. Og selvfølgelig en fest eller to.

Hvad ser du mest frem til ved Copenhagen Fashion Week?
Vi glæder os altid til at se Wackerhaus og Stine Goya – og nu også Veronica B. Vallenes, der for tredje gang holder show i København. Men derudover er det også rart at gense de venner, der normalt bor i udlandet, men som rejser til København under modeugen. Dem ser vi alt for sjældent, så det er altid som en lille reunion samtidig.

Har i nogle særlige rutiner eller ting, i skal nå i forbindelse med modeugen?
Egentlig ikke. Men vi har bestemt nogle shows vi for alt i verden ikke vil gå glip af – og så er vi også nødt til at kigge forbi Gallery, hvor vi sukker inderligt over alle de pæne nye ting, som vi vil have og eje.

FOTO: OLIVIA FRØLICH FOR COSTUME