Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Ebay har ansvar i sager om mærkevareovertrædelser

eBay, der formidler salg via medlemmer, kan holdes ansvarlige i sager om varemærkeovertrædelser.
eBay, der formidler salg via medlemmer, kan holdes ansvarlige i sager om varemærkeovertrædelser.

EU-Domstolen afgjorde tirsdag, at onlinebaserede salgsplatforme som fx eBay, der formidler salg via medlemmer, selv kan holdes ansvarlige i sager om varemærkeovertrædelser. Det skriver blandt andre AP.

Nationale domstole kan således fremadrettet beordre online-handlende til at stoppe varemærkekrænkelser og forebygge lignende fremtidige episoder.

Sagen kom for EU-Domstolen, efter at den franske kosmetikgigant L’Oreal i 2009 anlagde sag ved Højesteret i London mod San Jose-virksomheden eBay. L’Oreal klagede over, at en række af virksomhedens produkter, der ikke umiddelbart var tiltænkt salg i Europa, ikke desto mindre kunne købes via auktionssitet eBay.com, og at eBay ikke gjorde tilstrækkeligt for at forhindre salget.

Således blev det gjort klart, at det er op til de enkelte nationale retsinstanser at beslutte, hvorvidt der er tale om varemærkekrænkelse, men at onlinevarehuse kan holdes ansvarlige for, hvad der foregår på deres hjemmesider også selvom de ulovlige handlinger foretages af en tredjepart – særligt hvis varehuset promoverer salget.
”Når indehavere af onlinemarkedspladser på den måde spiller en aktiv rolle, kan vedkommende ikke forvente at være fritaget for at blive holdt ansvarlig,” løs det fra Domstolen.