25.000 underleverandører gør livet svært for Bestseller

Bestseller og andre vestlige modegiganter bruger tusindvis af leverandører, og det giver risiko for flere skandaler, skriver business.dk
Skrappere bøder vil tvinge forhandlere til at rydde op, mener lektor.

Kræftfremkaldende stoffer og andet skidt fra kemikalieskabet vil skabe uro hos Vestens modeimperier og hos forbrugerne igen. For mode- og tekstilbranchen har med deres gigantiske og fjernt beliggende leverandørnetværk svært ved at kontrollere, om deres producenter holder fingrene fra fristende billige og effektive – men også miljø- og sundhedsskadelige kemikalier.

Problemet er, at de vestlige modegiganter har entreret med så mange leverandører og underleverandører i Bangladesh, Indien, Kina og andre fjerntliggende lande, at det i dag kræver enorme ressourcer at rejse rundt og holde øje med dem.

350 er officielt på Bestsellers leverandør­liste. Men dertil kommer et sindrigt system af underleverandører primært i Østen, som alle bidrager til de skjorter og bukser, som forbrugerne i Europa køber. I alt bidrager intet mindre end 25.000 underleverandører til Bestsellers produktionen af 183 millioner stykker tøj årligt, anslår koncernen selv.

De mange underleverandører i Østen sikrer en billig produktion, men myriaden af garverier, spinderier, farverier, systuer og andet betyder også, at modeforhandleren mister værdifuld viden om produktionsforholdene i de fjerntliggende lande.

"Jo mere fragmenteret produktionen er, og jo flere led, der skydes ind i produktionen, jo mere viden går tabt," siger Jeanne Duus Johansen, deer er professor og centerleder ved Videncenter for Allergi.

Modebranchen udnytter bevidst, at der er ringe viden om forholdene i Østen, og at myndighederne derude går mindre op i miljø- og arbejdsforhold. Det kommer forbrugerne i sidste ende til at mærke, da sikkerheden ved produkterne daler, vurderer professoren.

"Der er jo andre regler for arbejdsmiljø og hvilke stoffer man bruger til farvning. Så det vil være naivt at påstå andet, end at det har indflydelse på slutproduktet," siger Duus Johansen.

Selv om modeforhandlere gør en dyd ud af at fortælle, at de ikke selv står for produktionen, så har de stadig ansvaret for produkterne, som rammer butikkerne i Europa. Derfor er det en god idé at straffe virksomheder hårdt, når de sender problematiske produkter på markedet, mener Joy Boutrup, der er tekstilingeniør og lektor ved Designskolen i Kolding og har fulgt modeindustrien i fire årtier.

"Jeg ved, at modeforhandlere i Europa har stor fokus på at undgå de skadelige stoffer, fordi de er klar over, at de kan få bøder og dårlig omtale, hvis ulovlige produkter kommer på markedet," siger hun.

Hvis politikerne vil gøre mere for at påvirke udviklingen globalt er hårde bødestraffe i detailledet et effektivt instrument, vurderer Joy Boutrup.

"Når man rammer detailledet, så sikrer man sig, at det får en effekt globalt. For hvis bøderne bliver store nok, bliver forhandlerne tvunget til at sikre sig bagud, og dermed kan det få en positiv effekt hele vejen ned gennem produktionssystemet," siger lektoren.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der god ræson i at indføre mekanismer, som foruden at beskytte forbrugerne også gavner arbejderne i de mange små produktionsenheder.

"For problemet er i virkeligheden mindst lige så stort for dem, som håndterer stoffet på fabrikker og systuer, for de er i tæt kontakt med tekstilerne, når de bearbejder dem," siger Johnni Hansen, seniorforsker ved Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, om de azofarvestoffer, der blev fundet i Bestsellers børnetøj.

Fra modebranchen har det gentagne gange lydt, at de strammer op. De seneste to årtier har fokus været på arbejdsforhold på fabrikkerne. I disse år intensiverer de jagten på miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, og antallet af interne kemikalietest vokser hos Bestseller.

Seneste danske sag om kræftfremkaldende stoffer i tøj var, da Tiger-butikkerne havde solgt et rødt tørklæde med azofarvestoffer i 2009. Butikskæden slap for bøde, da den hurtigt trak tørklædet tilbage.

Miljøstyrelsen oplyser, at der typisk ikke gives bøder ved førstegangsforseelser af denne art, medmindre der er tale om særligt grove forhold.

Bødeniveauet for skadelige kemikalier i tøj vil formentlig være op til 50.000 kroner. Miljøstyrelsen vil først forholde sig konkret til Bestsellers ulovlige stoffer i børnetøj, når den har modtaget analyseresultater fra modekoncernen.

Kilde: business.dk