Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

7. måned i træk med færre konkurser

7. måned i træk med færre konkurser
7. måned i træk med færre konkurser

Det kan godt være, Danmark befinder sig i recession, men virksomhederne bukker ikke under i hobetal af den grund. Det skriver Borsen.dk.

Nye tal fra Experian viser, at antallet af konkurser i juni landede på 463 i år mod 569 på samme tidspunkt sidste år – et fald på knap 20 pct.

Det tolker Experian som et tegn på, at dansk erhvervsliv har indstillet sig mentalt på en tid med lavere vækst og arbejder sig gennem krisen ved at tilpasse forretningen.

"Nu gælder det om at bevare fokus på forretningsudviklingen, men i lyset af de vanskelige vækstvilkår i samfundet generelt, også på omkostninger, risici og en strategisk funderet kreditpolitik. Generelt har vi hen over foråret oplevet stor ansvarlighed i samtlige brancher," siger Kim Bach, kommunikationsdirektør i Experian.

Eneste regioner, der ikke kan bryste sig af et fald i konkurserne, er Lolland-Falster og Sjælland. Til gengæld er førstnævnte også stedet med størst trang til iværksætteri.

Kilde: Borsen.dk