28.06.11
Svensk active wear-brand satser på Danmark
En tidligere professionel sejler skal hjælpe Sail Racing International godt på vej på det danske marked.Den tidligere professionelle sejler, Henrik Dahl, skal hjælpe det svenske brand Sail Racing International godt på vej på det danske marked. Det skriver Habit.se.
Det Göteborg-baserede brand er allerede veletableret i både Sverige og Norge og ønsker nu – med hjælp fra et kendt dansk sejlsportsansigt, der bliver brandets danske sælger – at satse bredere på hele Norden.
”Sail Racing er et mærke med et højt teknisk produkt- og innovationsniveau på et forholdsvis traditionelt marked. Derfor er det vigtigt for os fra starten at komme ind i de helt rigtige butikker og opbygge langsigtede partnerskaber,” siger Henrik Cederqvist, der er adm. direktør for Sail Racing.
Kilde: Habit.se