Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Medstifter hiver stikket til Guess

Maurice Marciano, der sammen med sine tre brødre i 1981 grundlagde det amerikanske modemærke Guess, trækker sig næste år i januar fra driftsdelen af Guess og forlader posten som bestyrelsesformand i virksomheden.

De kommende to år kommer 62-årige Maurice Marciano dog fortsat til at fungere som rådgiver for virksomheden og sidder desuden fremadrettet som ekstern formand i familievirksomhedens bestyrelse. Ad den vej vil han altså også fremadrettet bistå sin bror, adm. direktør i Guess Paul Marciano.

”Jeg er stolt af alt, hvad vi har opnået og af det stærke management-team, vi har fået sammensat. Som (ekstern) formand vil jeg fortsat være ansvarlig for strategi, ekspansion og velfærden i virksomheden,” forklarer Maurice Marciano.

Før han i 2007 blev bestyrelsesformand i Guess, delte han både titlen som adm. direktør og bestyrelsesformand med sin bror Paul Marciano.
 
Guess har gennem en årrække vist flotte væksttal. I regnskabsåret 2010/2011 viste virksomheden ifølge TextilWirtschaft.de således en omsætningsvækst på 17 pct. til 2,5 mia. dollar. Virksomheden omsætter for næsten lige så meget i Europa (920 mio. dollar), som den gør i Nordamerika (1,1 mia. dollar).

Koncernen har lige nu 484 butikker i Nordamerika og yderligere 937 fordelt over hele verden. 202 af disse drives internt.