Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Dansk detail hænger fast i krisen

Hver fjerde butik er på vej mod konkurs, og mange andre giver underskud.
Hver fjerde butik er på vej mod konkurs, og mange andre giver underskud.

Detailhandelen i Danmark har svært ved at komme ovenpå efter krisen. Hver fjerde butik er på vej mod konkurs, og mange andre giver underskud, skriver business.dk

Forbrugerne har stadig svært ved at få vendt lommeuldet, og det kan mærkes i detailhandelen.

Blandt de danskere, der er ramt på pengepungen af stigende priser, højere skatter og afgifter, lave lønstigninger og udsigt til rentehop, ligger købelysten nemlig stadig på et lavt niveau efter finanskrisen.

Ifølge eksperter holder forbrugerne vejret indtil næste folketingsvalg, hvor man håber på politiske indgreb, skriver Børsen.

Ifølge kreditvurderingsfirmaet Soliditet er omkring hver fjerde danske detailvirksomhed på vej mod konkurs, og niveauet for konkurser ligger i øjeblikket højt med mere end 40 om måneden, hvilket er dobbelt så meget som før krisen.

"Vores vurdering er, at genopretningen går langsomt. Der er en bedring i andelen af detailvirksomheder med overskud, men der er stadig langt op til de gode år," siger René Ostenfeld, der er risikospecialist hos Soliditet.

Politikerne bremser forbruget

Det danske detailsalg ligger stadig under niveauet inden krisen satte ind i 2008, men hos Dansk Erhverv forventer man en begrænset vækst på 1,5 procent i år i forhold til 2011.

"Det går meget langsomt fremad, men udviklingen balancerer på en knivsæg, og afhænger meget af udviklingen i eksempelvis energipriserne. Bekymring om fremtiden er også med til at holde forbrugerne tilbage," siger chefkonsulent i Dansk Erhverv Mette Feifer.

Hun peger på det kommende folketingsvalg og politiske reformer som en vigtig årsag til danskernes manglende købelyst.

Den holdning deler man i analysefirmaet Retail Institute Scandinavia.

"Politikerne holder os fast i en krisestemning ved at sige, at det ikke går særlig godt med økonomien. Det har en enorm psykisk effekt på forbrugerne, der holder på pengene. Og det gør det rigtig svært for detailhandelen, der ikke kan løse problemet med tilbudsaviser og eller mere innovation," siger Flemming Birch, der er chefkonsulent hos Retail Institute Scandinavia.

Hos Dansk Detail, der organiserer landets tøj- og skobutikker forventer man, at ssalget i år vil være på niveau med 2010.
"Der er stadig rigtig langt op til forbrugsfesten i 2007-2008, men vi oplever ikke store fald længere. Vores største konkurrent i dag er pengeinstitutterne, for folk sættr penge i banken frem for at bruge dem," siger direktør i Dansk Detail Jens Birkeholm.

Kilde: business.dk