Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Ingen undskyldning for Facebook-fravær

Hvis du har afholdt dig fra at skabe en Facebook-identitet til dit brand, kan du godt skifte strategi!
Hvis du har afholdt dig fra at skabe en Facebook-identitet til dit brand, kan du godt skifte strategi!

Hvis du har afholdt dig fra at skabe en Facebook-identitet til dit brand, fordi dine kernekunder har nået en alder, hvor de for længst har lagt både deres tyvere, tredivere og fyrrere bag sig, kan du godt skifte strategi – og det straks!

Nye undersøgelser fra Los Angeles-baserede Wedbush Securities peger nemlig på, at brugere over 55 år i stigende grad ”liker” brands på Facebook. Fra september i fjor til april i år, er andelen af brugere på 55+ år, der interagerer med brands på den sociale medieplatform, nemlig steget fra ca. en fjerdel til mere end halvdelen.

Også de 35-54-årige viser i højere grad deres præferencer gennem Facebook-likes, og i det hele taget er ’de voksnes’ brug af Facebook-likes steget med 10 pct. på mindre end et år.

Det kan altså i kampen om kunderne kun gå for langsomt med at få kreeret en Facebook-virksomhedsprofil, konkluderer analysebureauet eMarketer.