Zombie Boy stod på Strøget, da jeg onsdag morgen d. 1. juni 2011 cyklede gennem København. Min første arbejdsdag efter 9 måneders barsel fik et varsel af en mand med full-body skelet-tatovering: Når man krænger sit indre ud, bliver man bemærket, og i denne branche er balancen mellem hæder og had ustabil, når man vover skridtet og skiller sig ud. Både internt i branchen og fra eksterne observanter.

Zombie Boy var i København af en årsag, for samme aften skulle han uddele en pris til branchens store hyldestfest, DANSK Fashion Award, der blev afholdt på Glyptoteket i København. Mændene bag, Uffe Buchard og Kim Grenaa, har modebranchen og kendisser på gæstelisten til dette på rigtig mange måder glimrende initiativ (selvom jeg dog var ved at få morgenkaffen galt i halsen, da jeg fik en pressemeddelelse om, at offentligheden var inviteret til glo-fest udenfor), der ifølge Kim Grenaa har en PR-værdi for branchen på 11 mio. kr. 

Og nu kommer jeg så til første eksempel på, at det er farligt at føre sig frem i modebranchen i jantelovs-Danmark: Blot fire dage gik der førend Uffe Buchard var på forsiden af Ekstra Bladet, hængt ud som snydepels. Dette er siden blevet fulgt op af nogle anorektisk tyndbenede artikler og et enkelt videoindslag, der forsøger at gøre hele modebranchen til en snyltebranche i lånte fjer.

Principielt synes jeg ikke, at man skal skylde andre end banken penge, og man skal holde sin økonomiske sti ren, men jeg bliver harm og utilpas af personkritisk journalistik, der sigter under bæltestedet og som i dette tilfælde bar tydeligt præg af homofobe undertoner. Desværre var denne historie ikke sidste eksempel i denne uge på journalistik, der søger lavest mulige fællesnævner og på, at man skal være forsigtig med at stikke næsen frem.

I sin leder af den aktuelle udgave af PEJ-gruppens magasin TØJ, går chefredaktør Helle Mathiesen efter Ph.d-studerende Else Skjold. Else Skjold blev i maj måned interviewet om sit Ph.d-projekt til videnskab.dk, hvilket blev til artiklen ”Modebranchen skal pottetrænes i forskning”. Helle Mathiesen opfatter overskriften som et kursustilbud og takker på branchens vegne "nej". Men hun stopper ikke her. Hun afskriver i generelle vendinger modeforskning som værende brugbart – og mener derudover, at Else Skjold selv bør sidde på potten 15 minutter hver dag og tænke over vigtigheden af sit projekt ude i den virkelige modebranche. Desværre virker det ikke til, at Mathiesen har forstået Else Skjolds projekt, men blot skimmet interviewet som baggrund for sin leder.

For referencens skyld er Else Skjolds projekt – ultrakort – at metodeudvikle redskaber, som både producenter og designere af mode kan have gavn af i deres design- og produktudvikling. Altså er det ikke de konkrete resultater af hendes undersøgelser, der er det vigtige, men derimod de metoder hun bruger til at tilvejebringe resultaterne.

Jeg har siden talt i telefon med Helle Mathiesen for at få hende til at uddybe sin leder, men hun ønskede desværre ikke at blive citeret. Else Skjold selv har derimod taget til genmæle på kritikken, som du kan læse i debatindlægget her på siden.

Fra hvor jeg står, kan jeg kun se at forskning og dialog er gavnligt. Det kan de fleste større industrier også, og  de bruger forskning som et vigtigt led i deres produktudvikling og -innovation. Om dette skriver leder af MOKO, Julie Sommerlund, i debat-indlægget Modeforskning – hvad kan det bruges til?

På FashionForum.dk vil vi gerne fremme dialog, og det har fra starten været en målsætning at få branchen til at vidensdele. Og sammen med Modezonen er vi nået langt. Små og store virksomheder deler erfaringer og springer på den måde unødvendige ressource- og tidskrævende led over og bliver inspireret til at gå nye veje. Men der er stadig et stykke vej endnu, så derfor vil jeg slutte med endnu engang at opfordre til dialog fremfor enten mudderkastning eller indesluttethed. Man kan godt lære af hinanden, det gælder både små og store virksomheder, og jo mere viden der fremkommer og er tilgængelig, jo stærkere vil branchen stå – også når det kommer til produktion og eksportfremstød. Så bliv ved med at stikke næsen frem!

Her på redaktionen vil vi i hvert fald fortsætte med at stikke næser frem og fingre i jorden – nu blot endnu bedre bemandet. Naja Helene Hertzum, der har fungeret som min barselsvikar, fortsætter nemlig som Business Redaktør og journalist, og med os har vi vores uundværlige skribent Moussa Mchangama og redaktionelle assistent Natasja Køngerskov.