Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Courtney Love takker nej til Topshop

Topshop prøver ihærdigt at få sangerinden Courtney Love som ny designer - men hun takker nej.
Topshop prøver ihærdigt at få sangerinden Courtney Love som ny designer - men hun takker nej.

Den kontroversielle amerikanske rockstjerne Courtney Love har eftersigende sagt nej til at blive den næste kendte designer for Topshop. Det skriver Drapersonline.com.

Det er Sir Philip Green, ejer af Arcadia Group og manden bag Topshop, der har fremsat tilbuddet. Courtney Love giver udtryk for, at hun gerne vil arbejde med en butik, der er mere highend end Topshop.

Det var under filmfestivalen i Cannes, at Courtney Love modtog tilbuddet. Sir Philip Green leder nemlig efter nye kendte designere, der kan erstatte Kate Moss, efter den verdenskendte model afsluttede sin aftale med Topshop sidste år.

Men selvom Courtney Love takkede nej, er Sir Philip Green en ihærdig mand.

”Han var på båden ved siden af min i Cannes, og jeg talte med ham om min linje. Han var meget interesseret, men jeg blev ved med at give ham afslag. Jeg vil ikke have min kollektion i en kælder i Topshop på Oxford Cirkus i London (kædens flagskibsbutik, red.). Jeg vil have den i Browns eller Selfridges,” udtalte hun eftersigende til London-avisen The Evening Standard og afslutter:

”Men åbenbart er Sir Philip indrettet sådan, at han godt kan lide at få afslag. Han har allerede ringet til mig fire gange for at fortælle, at han vil lave en fusions-kollektion. Han siger, at han ikke leder efter en ny Kate. Og det er godt, for jeg er selvklart ikke nogen ny Kate.”

Kilde: Drapersonline.com