Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Acne styrker sin position i USA

Acne starter Acne USA og sætter dermed større fokus på at indtage et af verdens største markeder
Acne starter Acne USA og sætter dermed større fokus på at indtage et af verdens største markeder

Svenske Acne Studios styrker nu sin position på det amerikanske marked, med oprettelsen af selskabet Acne USA. Det skriver Women’s Wear Daily.

Selskabet er et venture mellem Acne og distributør og showroom-virksomheden Want Agency, baseret i New York. Want Agency har også tidligere været Acnes distributør i USA. Den nye enhed skal fokusere på at udvikle engrossalg, detail og e-tail i hele Nordamerika. Som del af det nye amerikanske fokus afholder Acne derfor modeshow i New York d. 9. juni, hvor brandet afslører sin resort-kollektion.

”Vi besluttede at starte en ligeværdig virksomhed, hvor vi ansætter folk til kun at fokusere på Acne,” fortæller Mikael Schiller, adm. direktør i Acne Studios.

”Dette nye selskab kommer til at arbejde med tre ting; at servicere luksus-butikker, åne vores egne butikker med start i New York City, samt at sikre vi har en velfungerende e-tail-forretning i Nordamerika.”

Acne bliver pt. distribueret til godt 100 butikker i USA, deriblandt Opening Ceremony og Barneys New York. Mikael Schiller giver udtryk for, at Acne går mod at arbejde tættere sammen med de eksisterende retail-led for blandt andet at undervise salgspersonalet i Acnes brand og produkter.

”Want Agency, med Byron [Peart, adm. direktør, red.], har en masse lokal ekspertise hvilket er meget vigtigt. Vores virksomhed handler så meget om produktet, men det handler samtidig også om vores supply chain og at få vores produkt i butikkerne i starten af sæsonen, sikre sig det sælger godt og give butikkerne mulighed for at lave nye ordrer.”

Kilde: Women’s Wear Daily