Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Pandora sætter prisen op på smykkerne

Højere priser på guld og sølv får Pandora til at sætte priserne op. Og kunderne sluger de højere priser.
Højere priser på guld og sølv får Pandora til at sætte priserne op. Og kunderne sluger de højere priser.

Højere priser på guld og sølv får Pandora til at sætte priserne op. Og kunderne sluger de højere priser. Det skriver Business.dk.

Priserne på guld og sølv stiger – og det får smykkekoncernen Pandora til at sætte priserne op på deres varer.

Men kunderne holder fast. Og det kan ses i koncernens regnskab. I årets tre første måneder blev overskuddet før skat på 628 mio. kr. mod 329 mio. kr. i perioden året før.

Mikkel Vendelin Olesen, koncernchef for Pandora siger, at man nu har gennemført prisforhøjelser på de fleste markeder for at opveje effekten af stigende guld- og sølvpriser.

Reaktionerne på de højere priser varierer fra marked til marked alt efter tidspunktet for prisstigningerne. Og generelt har tilbagemeldingerne fra kunderne været forholdsvis positive, oplyser Pandora.

Omsætningen steg med 41 pct. i første kvartal til 1,24 mia. kr. Samlet kom omsætningen sidste år op på 6,67 mia. Kr.

"På nogle markeder har vi oplevet et moderat fald umiddelbart efter, at priserne er forøget," siger Mikkel Vendelin Olesen.

Men efter to til fire måneder med højere priser, har kunderne vænnet sig til det og vender tilbage.

"I nogle europæiske lande har udviklingen været mere moderat med en fortsat svækkelse af forbrugertilliden," skriver koncernen i kvartalsregnskabet.

I Tyskland og Australien træder prisforøgelserne ikke i kraft før i andet kvartal, og i Australien fastholdes den stærke markedsposition.

Pandoras smykker sælges i mere end 55 lande via over 10.000 forhandlere. Koncernen blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København.

Man beskæftiger på verdensplan over 5000 medarbejdere, hvoraf 3600 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor smykkerne fremstilles.

Kilde: Business.dk