Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Amerikansk superkæde satser på Østeuropa

Den amerikanske kæde Gap åbner butikker i Beograd og Kiev i løbet af nærmeste fremtid.
Den amerikanske kæde Gap åbner butikker i Beograd og Kiev i løbet af nærmeste fremtid.

Gap helmer ikke. Skønt seneste regnskab tyder på hårde kår for den amerikanske koncern, der blandt andet ejer de tre brands Gap, Banana Republic og Old Navy, planlægges der nu en storstilet ekspansion i Østeuropa. Det skriver WWD.com.

San Francisco-virksomheden oplyste fredag, at de har lavet aftaler med deres nuværende franchisepartnere om allerede i løbet af de kommende måneder at åbne butikker i Beograd i Serbien og Kiev i Ukraine.

”Vi glæder os til at dele Gaps udpræget amerikanske æstetik med forbrugere i Ukraine, et marked, som anses for et af de hurtigst voksende retailmarkeder i Østeuropa,” siger Stephan Sunnucks, der er chef for Gap International.

”Begge markeder underbygger med deres forholdsvis få internationale brands Gaps fleksible forretningsmodel for hurtig, succesfuld ekspansion,” fortsætter han.
 
Gap har i løbet af de seneste fem år åbnet 180 franchisebutikker og udvidet fra at være tilstede i to til nu 24 lande i både Asien, Europa, Latinamerika, Mellemøsten og Australien. Inden 2015 forventer Gap at have mere end 400 franchisebutikker.
 
Foruden Ukraine og Serbien åbner Gap butikker i Chile og Egypten i år, og er således ved udgangen af dette regnskabsår tilstede i 28 lande.

LÆS OGSÅ:

Er din butik årets sejeste?