Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Modefilm i Nikolaj Kunsthal

Kunsthallen har inviteret Inga Fraser fra den britiske Fashion Film Festival til at kuratere en række modefilm.
Kunsthallen har inviteret Inga Fraser fra den britiske Fashion Film Festival til at kuratere en række modefilm.

Chanel, Prada, Louis Vuitton og Maison Martin Margiela er blot nogle af de modehuse, som har anvendt filmmediet som reklamesøjle i løbet af de seneste år, og nu sætter Nikolaj Kunsthal, der tidligere husede Nikolaj Kirke, fokus på modefilmenes historie. Det skriver Cover.dk.

Kunsthallen har inviteret Inga Fraser fra den britiske Fashion Film Festival til at kuratere en række modefilm fra begyndelsen af 1900-tallet, som bliver vist i forbindelse med videofestivalen Fokus Video Kunst i løbet af maj måned.

Den danske designduo Vilsbøl de Arce har selv gjort brug af filmmediet og de og Inga Fraser vil selv være tilstede ved en visningen i morgen lørdag den 14. maj kl. 19.00 – 20.30, hvor de vil præsentere de levende billeder

CROSSOVER – MODEVIDEO
Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads  10, 1067 København K.
Filmene kan opleves til og med den 22. maj 2011.

Kilde: Cover.dk