Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

DK Company tæt på bank-køb

Ikast-koncernen DK Company har fremsat et købstilbud på afviklingsselskab efter Bonusbanken.
Ikast-koncernen DK Company har fremsat et købstilbud på afviklingsselskab efter Bonusbanken.

De sidste rester af Bonusbankens 50-årige historie er godt på vej til at blive solgt. Det er Ikast-koncernen DK Company, der har fremsat et købstilbud på bankens afviklingsselskab, Holdingselskabet af 1958. Det skriver afviklingsselskabet i en selskabsmeddelelse.

"Der har været ført forhandlinger med en række mulige investorer, og der er nu indgået en aftale med DK Company A/S, Ikast om indskud af hele dettes virksomhed i Holdingselskabet," skriver Bonusbankens afviklingsselskab.

Formålsparagraf ændres
Deri ligger, at DK Company ønsker at beholde afviklingsselskabets børsnotering og bruge opkøbet som en genvej til at gå på børsen. Formålsparagrafen skal ændres ændret til:

"Selskabets formål er fabrikation og handel indenfor tekstilbranchen, herunder import og eksport samt al i forbindelse hermed stående virksomhed, herunder erhvervelse af kapitalandele i selskaber indenfor tekstilbranchen."

28 øre pr. aktie
Med aftalen bliver Bonusbankens cirka 6000 aktionærer tilbudt samlet 10 mio. kr.  for salget af afviklingsselskabet. Det svarer til 28 øre pr. aktie.

"Aktionærer, der ikke ønsker at tage imod tilbuddet om at sælge deres aktier, vil kunne fortsætte som aktionærer og deltage i den fremtidige udvikling af aktiekursen. Selskabet vil overtage navnet DK Company, og det vil have hjemsted i Ikast-Brande Kommune," oplyser Holdingselskabet af 1958.

Ekstraordinær generalforsamling
Bonusbankens afviklingsselskab holder ekstraordinær generalforsamling 31. maj. Her skal aktionærerne tage stilling til købstilbuddet fra DK Company.