Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Dobbelt så mange shopper via mobilen

Antallet af nethandler via mobilen er fordoblet på blot et år. Særligt de unge shopper løs fra telefonen.
Antallet af nethandler via mobilen er fordoblet på blot et år. Særligt de unge shopper løs fra telefonen.

Dobbelt så mange danskere handlede på nettet via mobiltelefon i årets første kvartal i forhold til samme
periode i 2010. Det viser en ny analyse fra Dansk E-handelsanalyse ifølge FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel.

Det er fortsat kun 10 pct. af danskerne, der har brugt mobilen til e-handel, og brugen er
meget ulige fordelt. Det er nemlig de unge under 25 år, der trækker udviklingen, hvor tæt på hver fjerde har e-handlet via mobilen inden for den seneste måned – det er fire gange flere end i samme kvartal sidste år.

Blandt de 25-50-årige har 14 pct. forsøgt sig med shopping via mobiltelefonen, og for hele gruppen op til
50 år er udviklingen den samme: en støt stigning, idet antallet af handler med mobiltelefon også er 3-4 gange højere i
1. kvartal 2011 end i samme periode året før.

”Det er ikke overraskende, at de unge trækker den udvikling, og det er i den sammenhæng værd at
bemærke, at iTunes nu optræder blandt de 15 største e-butikker. Det er især interessant, at der også sker
en kraftig udvikling i mobil e-handel i gruppen mellem 25-50 år,” konstaterer Henrik Theil, der er kommunikationschef i FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel.

Pudsigt nok angiver det store flertal blandt de unge – i lighed med resten af de e-handlende – at det fortsat
er nemmere at bruge en computer ved e-handel. 40 pct. af danskerne mener, at e-handel via pc’en er at
foretrække.

Læs også:

Sådan kan iPad fremme retail