Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Burberry planlægger aggressiv London-ekspansion

Den britiske luksusgigant har planer om at udvide med flere flagskibsbutikker i den engelske hovedstad.
Den britiske luksusgigant har planer om at udvide med flere flagskibsbutikker i den engelske hovedstad.

Burberry planlægger en ’aggressiv geninvestering’ i London, hvor adm. direktør Angela Ahrendts fortæller, at koncernen har planer om at omstrukturere butiksporteføljen og åbne nye forretninger.

Burberry, der er baseret i London men kun har ca en tredjedel af omsætningen på det europæiske marked, sigter efter at gøre London til brandets ’største flagskibsmarked’, siger Angela Ahrendts.

Næste år skal De Olympiske Lege afholdes i netop London, hvilket også er en del af årsagen til, at beslutningen bliver truffet netop nu. Burberry åbnede den første Burberry Brit-butik i Covent Garden i sidste uge. Det skriver FashionUnited.co.uk.

Hvis koncernen lykkes med ekspansionen, vil det ifølge Angela Ahrendts være ’det bedste, der er sket for London i meget lang tid.”