Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Det handler om stoffer

Selvfølgelig er der også ingredienstrends i skønhedsprodukter, fortæller Katja Moikjær.
Selvfølgelig er der også ingredienstrends i skønhedsprodukter, fortæller Katja Moikjær.

I årevis har det handlet om, hvad der ikke var i din hudpleje og makeup. Parabener, mineralsk olie, parfume, farvestoffer – Alt afhængig af hvilken religion inden for hudpleje og makeup, du har bekendt dig til, har de sidste mange år handlet om, hvad dine produkter IKKE indeholder, og markedsføringen har været lagt an på slogans som ”100 procent fri for…”

Men bøtten er ved at vende. Der vil stadig være plads til mærker, der sælger sig selv på alt det, de er fri for, men kvinder i en resultatorienteret verden vil også se resultater af deres hudpleje.. Nu vender fokus sig i stedet mod, hvad produkterne rent faktisk indeholder, og de skal indeholder noget, der virker.

Ingredienser i hudpleje er som alt andet et modefænomen, men det er dog muligt at trække nogle tendenser op på nogle blivende trends, som ikke kun er luftige tendenser, men som der også er solid forskning til at understøtte. Trends, som vi vil set markedsført yderligere i de kommende år. Her er fire eksempler:

Peptider
Det er svært at sælge hudpleje på peptider. Det lyder ikke ret sexet, men hold nu fast og læs godt efter, for kosmetikindustrien har her fundet en række ingredienser, som rent faktisk har potentiale til at være det helt store gennembrud inden for antiage. Forskningen er lovende, og man kan med det blotte øje se deres effekt på rynker. Industrien har da også taget stofferne til sig med kyshånd, og L’Oreal, Olay, Clinique og alle de andre lancerer produkter på stribe med peptider i. Det virker, man kan se det, og vi kommer til at se meget mere til det i fremtiden.

Niacanamid
Niacanamid er en interessant ingrediens, som vi desværre ikke ved ret meget om endnu. Niacanamid er udledt af B-vitamin og kan øge indholdet af ceramid og fedtsyre i huden. Den kan i teorien mindske rynker, ujævnheder, misfarvninger, forstørrede porer og meget mere, men igen mangler der forskning for at sige noget definitivt. Det er dog en meget lovende ingrediens med mange muligheder.

Argan-olie
Argan-olie er blevet markedsført som hemmeligheden bag marokkanske kvinders skønhed. Men der er mere i olien end god markedsføring. Den indeholder adskillige gode lipider, fedtsyrer og ikke mindst antioxidanter i bunkevis, og især den økologiske hudplejeindustri har taget stoffet til sig, og vi vil se meget mere til det i de kommende år.

Açai
Açai (billedet) er et lille bær med en dyb lilla farve, og det er rigt på højpotente antioxidanter. Det har et højere indhold af antioxidanter en nogen andre bær, vi spiser.

Dette var kun fire stoffer, men der er mange flere. Innovation og udvikling af nye stoffer sender konstant nye ingredienser på markedet. Det, der dog ikke vil ændre sig, er det, som ingredienserne skal virke på. Ung hud er stadig det ultimative mål.

Læs også:

En læge på hver krukke

Camilla Stærk i hotelsamarbejde